Platform søger 2 pædagoger til Platform og STU-linjen med opstart 1. august
Hvad er Platform
Platform er et beskæftigelsestilbud til psykisk sårbare i Vejen Kommune, og et samarbejde mellem Bo Handicap & Beskæftigelsen og Jobcenteret i Vejen Kommune. Der er 65 borgere (foruden pt. 4-8 STU-elever) tilknyttet Platform hvor borgerne arbejder med at forbedre deres arbejdsevne, men også arbejder for at opnå færdigheder og kompetencer.
Borgerne der er tilknyttet Platform kan således både være under Servicelovens § 103, men også under Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Det betyder for borgergruppen, at de udover deres psykiske sårbarhed også skal arbejde med at (gen)finde fodfæstet på enten arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. I Platform sætter det et særligt krav til arbejdet, at man har dette udviklingsfokus for øje. At vi for alle borgere støtter dem i at tage skridt der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet uagtet hvilken målgruppe de tilhører.
Platform løser en række opgaver i samarbejde med Vejen Kommune, samt for virksomheder i kommunen. Disse opgaver består bl.a. af vedligeholdelse af grønne områder, træfældning, flytteopgaver, drift af egen cafe, montage- og produktionsarbejde samt vedligehold af egne matrikler i hele Social Pædagogisk Center. Du kan læse mere om vores opgaver, Platform og SPC på Vejen kommunes hjemmeside.
Den nye STU-uddannelse
STU er en Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Det kan være unge som lever med autismespektrum-forstyrrelser, udviklingshæmning, psykisk sårbarhed, senhjerneskade samt andre unge med lignende særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Formålet med den 3-årige ungdomsuddannelse er, at unge som lever med udviklingshæmning og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse
Vi søger i Platform
2 pædagogiske medarbejdere, og vi ser gerne at der haves erfaring i arbejdet med STU-elever. Man skal som medarbejder i Platform kunne indgå i et tæt og nærværende samarbejde med Platforms medarbejdere. Man skal evne at være omstillingsparat, kunne agere i nuet i en travl og spændende hverdag.
Som medarbejder med særlig fokus på STU-eleverne skal man:
- Ansvarlig i udarbejdelse af den løbende individuelle uddannelsesplan
- Ugentlig undervisning af eleverne i samarbejde med dine kollegaer
- Indgå i linjefagene for at skabe tryghed for eleverne
- Udfyldelse af det afsluttende kompetencepapir
- Ansvarlig for den løbende dokumentation på STU-eleverne
Opgaver bliver også at indgå i bl.a.:
- Et team med mangeartede opgaver og samtidig et fælles fokus på at understøtte borgernes recoveryprocesser
- I samarbejde med borgerne, arbejde målrettet med deres udvikling og dokumentation heraf
- Understøtte at borgerne udvikler Platform som produktionssted, arbejdsplads og uddannelsessted
- Planlægning og koordinering af opgaverne i Platform, samt hjemtage arbejdsopgaver i samarbejde med de øvrige ansatte både borgere og kollegaer
- Skabe et rum for borgerne hvor de kan blive udfordret og udvikle sig
Platform er en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi, gennem et stærkt fokus på tværfagligheden, arbejder ud fra en fælles forståelse af kerneopgaven, som værende; ”At Familie Handicap og Psykiatri er medskabere i, at borgeren får deltagelsesmuligheder i eget liv, og bliver så selvhjulpne som muligt”
Intro til Familie, Handicap & socialpsykiatri ved fagchef Charline Bossen: https://share.skyfish.com/sh/e2qy4bjc/3efd0563/1641900/58801984.
Du kan læse mere om vores organisering her:
https://vejen.dk/om-kommunen/kommunen/organisationsplan/
Stillingerne er på 37 timer pr. uge og arbejdstiden er i udgangspunktet i dagtimerne og fra mandag til fredag. Kørekort er en betingelse bl.a. da din arbejdsplads og opgaver varierer imellem både Vejen og Brørup. Der indhentes ved ansættelse den offentlige straffeattest samt referencer. Løn og ansættelsesforhold forhandles individuelt i henhold til gældende overenskomst
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Heinrich Schjøth-Kristensen på mail: heisc@vejen.dk eller på tlf.nr.:20446796
Ansøgningsfrist: 28. maj. 2025
Samtaler vil foregå onsdag den 11. juni. på Industrivej vest 20 i Vejen, med forventet opstart 1 aug. Ansøg online via knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag
Vi glæder os til at høre fra jer, med venlig hilsen Platform
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Eksporter til PDF
Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk