Pedel/teknisk servicemedarbejder søges til et aktivt folkebibliotek
Brænder du for praktiske opgaver, koordinering og god service? Har du hænderne skruet godt på, og har du lyst til en alsidig hverdag med mange kontaktflader? Så er det måske dig, vi søger som vores nye pedel.
Om stillingen
Vejen Kommunes Biblioteker er et aktivt kultur- og mødested med mere end 600 årlige arrangementer og aktiviteter fordelt på fire biblioteker. Hver dag arbejder vi for at skabe gode oplevelser for vores brugere, og derfor har vi brug for en dygtig pedel/teknisk servicemedarbejder, som kan være med til at sikre, at rammerne fungerer.
Du får en stor rolle i den daglige drift og vedligeholdelse af vores bygninger. Samtidig bidrager du til den praktiske planlægning og afvikling af arrangementer og aktiviteter. Stillingen er nyoprettet, hvilket giver gode muligheder for at præge både opgaverne og udviklingen af funktionen.
Du bliver en vigtig samarbejdspartner for kolleger på tværs af organisationen og får kontakt med både brugere, håndværkere og andre eksterne samarbejdspartnere.
Du vil blandt andet få opgaver inden for:
- Mindre reparationer og vedligeholdelsesopgaver
- Tilsyn med bygninger og tekniske installationer
- Koordinering med håndværkere og leverandører
- Klargøring og praktisk hjælp ved arrangementer
- Drift af udearealer og almindelige forefaldende opgaver
- Servicemæssig støtte til medarbejdere og brugere
Vi forventer, at du:
- Gerne har en håndværksmæssig baggrund – f.eks. som tømrer – eller tilsvarende erfaring
- Har praktisk sans og hænderne skruet godt på
- Har stærke koordineringsevner og kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Er serviceminded og møder andre med hjælpsomhed og imødekommenhed
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for opgaverne
- Er fleksibel og bidrager positivt til samarbejdet
- Har kørekort (minimum kategori B)
Vi tilbyder
- En alsidig og selvstændig stilling
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde, fællesskab og god service
- Store muligheder for at præge hverdagen og arbejdsopgaverne
- Flextidsordning
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Stillingen er på 30-37 timer ugentligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Vejen Kommunes Biblioteker, Kasper Østergaard Grønkjær, på telefon 29 21 38 50 eller faglig leder Gitte Højmark Pedersen på telefon 24 46 36 26.
Ansøgningsfristen er den 25. juni 2026. Tiltrædelse er den 1. september 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Eksporter til PDF
Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk