Pædagogisk assistent søges til Billingland Børnehave/Fuglehuset
Billingland Børnehave/Fuglehuset søger en pædagogisk assistent på 37 t. ugtl. pr. 1. januar 2025.
Fuglehuset, som er en del af Billingland, er normeret til 40 børn. Vi vægter udelivet højt og nyder hver dag at vi har egen sø og masser af udearealer vi kan boltre os på. I Billingland får du skønne kolleger, som alle bidrager til et højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø.
I Børnehaven ser vi forskelligheder som en styrke, og der er stor fokus på at skabe forståelse og kendskab på tværs af kulturer, hvor det gode og tætte forældresamarbejde har høj prioritet. Vores hverdag er præget af et samarbejde på tværs i huset, hvor hele personalegruppen kender børn og forældre. Nøgleord i huset er; løsningsorienteret, handlekraftig, imødekommende og en god portion humor, der bruges både blandt kolleger og sammen med børnene.
Vi lægger vægt på at inddrage barnets perspektiv i hverdagen og på at give hvert barn mulighed for medbestemmelse og indflydelse på sin egen hverdag. Vi har fokus på motorik og bevægelsesglæde og er netop blevet certificeret heri. Netop nu er vi gået i gang med et kompetenceforløb over de næste 2 år med Tea Thyrre Sørensen, omhandlende tilknytning, dannelse og neuropsykologisk udviklingsleg.
Kunne du tænke dig et job hvor vi sammen skaber det bedste dagtilbud for børns trivsel og læring. Hvor vi har høje ambitioner og hvor vi med et godt kollegaskab reflekterer sammen og tør stille hinanden faglige spørgsmål på en anerkendende måde. Så send gerne en ansøgning hvor du fortæller hvad du kan bidrage med ind i det faglige fællesskab i Billingland.
Løn i forhold til gældende overenskomst.
Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen eller ønsker at besøge børnehaven er du velkommen til at kontakte områdeleder Louise Palmer, mobil 22 36 30 30
Ansøgningsfrist: 22. november 2024
Ansættelsessamtaler afholdes: Der vil være samtaler løbende
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Eksporter til PDF
Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk