Pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper søges til Østerbyskolens SFO
Østerbyskolens SFO søger en pædagogisk assistent/ pædagogmedhjælper på ca.25 timer om ugen.
I stillingen er der 5 lektioner i en 3.klasse, sammen med en lærer.
Stillingen er ved de ældste SFO børn 2.-6.kl.
Østerbyskolens SFO har ca. 125 børn indmeldt. Vi er fordelt i to bygninger, der ligger i forbindelse med skolen. Børnene er fordelt med de yngste i en bygning og de ældste i en anden bygning. Bygningerne ligger tæt på hinanden, med legepladsen imellem. Der er tæt samarbejde mellem de to huse. Vi er 6 ansatte tilknyttet SFO´en
På Østerbyskolen er trivsel i højsædet og bygges på gensidig tillid. Vi tager i SFO’en udgangspunkt i fritidspædagogikkens værdier, hvor vi har særligt fokus på relationer/venskaber, dannelse og trivsel. Vi bruger meget vores udearealer, hertil hører både en legeplads, parkourbane, multibane og et stort grønt område til leg og boldspil, samt et udendørs værksted, hvor børnene kan arbejde med træ.
Det er altafgørende for os, at du er dygtig til relationsarbejde. Det indebærer, at du kan knytte et bånd til den enkelte elev og at du har overblikket over den store gruppe. At du udstråler og besidder varme, respekt, tillid og empati, og at du kan aflæse barnets signaler. Det indebærer også, at du kan håndtere børnenes reaktioner og kan drage omsorg for dem.
Udvikling og forståelse i hverdagen
Alle børn kan lære og udvikle sig. Vi er alle værdifulde. Vi danner rammen om et fællesskab og skaber grobund for venskaber.
Vi arbejder ud fra Vejen Kommunes mål- og indholdsbeskrivelse:
- Sundhed, krop og bevægelse
- Udtryk, musik og drama
- Værksted, natur og teknik
- Medie og kreativitet
Yderligere spørgsmål kan rettes til daglig leder Annette Præst på mail; ap@vejen.dk eller mobil: 40512214
Stillingen er på 25 timer, og kan indebære delt tjeneste. Der må påregnes både morgenvagter og eftermiddagsvagter.
Der kan derudover være mulighed for vikartimer i skolen.
Tiltrædelse pr. 15.september 2026 eller snarest derefter
Ansøgningsfristen er torsdag d.3/9-26
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, dog senest i uge 37
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Eksporter til PDF
Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk