Oplæringsvejleder til Hjemmeplejen Rødding
Brænder du for at gøre en forskel for fremtidens sosu-elever?
Har du lyst til at vejlede, udvikle og inspirere elever i deres praktikforløb – og samtidig tage aktiv del i den daglige drift? Så er det måske dig, vi søger som oplæringsvejleder i Ældre og Rehabilitering.
Om stillingen
Vi søger en engageret oplæringsvejleder til Hjemmeplejen Rødding. Du bliver en vigtig del af vores fælles opgave med at sikre kvalitet i praktikforløbene for elever på social- og sundhedsuddannelserne.
Stillingen er på 37 timer om ugen, hvor ca. 2/3 af tiden er dedikeret til oplæringsvejlederfunktionen, og 1/3 til den daglige drift med borgerkontakt, inkl. weekendvagter.
Dine kerneopgaver
- Sikre, at uddannelsesforløb gennemføres i henhold til mål og retningslinjer i den lokale uddannelsesplan (LUP).
- Skabe et anerkendende og reflekterende læringsmiljø med udgangspunkt i elevens forudsætninger.
- Koordinere praktikforløb og vejledning i samarbejde med kollegaer og planlæggere.
- Afholde elevsamtaler, refleksionstid, følgedage og vurderinger inden for prøvetiden.
- Bidrage til et stærkt fagligt og tværprofessionelt uddannelsesmiljø.
- Deltage i månedlige vejledermøder, kurser og temadage.
- Udarbejde arbejdsplan og velkomstbrev til nye elever senest 4 uger før praktikstart.
- Sikre, at kollegaer er orienteret om elevernes praktikforløb.
- Samarbejde med praktikansvarlig om PASS-erklæringer og hjælpeskemaer.
- Undervise og informere relevante samarbejdspartnere om uddannelsestiltag.
Dine kvalifikationer
- Uddannet social- og sundhedsassistent.
- Har eller ønsker at tage oplæringsvejlederuddannelsen.
- Er fagligt stærk, engageret og har evnen til at formidle og skabe refleksion.
- Har en anerkendende tilgang til elever og kollegaer.
- Tager ansvar og kan både samarbejde og arbejde selvstændigt.
Vi søger dig, som
- Brænder for at lære fra dig og implementere arbejdsgange, der sikrer fremtidige kompetente kollegaer.
- Mener, at god trivsel er afgørende for et godt arbejds- og læringsmiljø.
- Nyder at se udvikling og kan støtte elever i både faglige og personlige problemstillinger.
- Er fagligt velfunderet og interesseret i at udvikle dine kompetencer løbende.
Vi tilbyder
- En spændende og meningsfuld funktion med stor indflydelse på uddannelse og faglig udvikling.
- En fast stilling på 37 timer/ugen – med tid til både oplæring og drift.
- Grundig introduktion og mulighed for at tage oplæringsvejlederuddannelsen (hvis du ikke allerede har den).
- Et fagligt stærkt netværk af oplæringsvejledere på tværs af områder.
- Løbende kompetenceudvikling og mulighed for at præge læringsmiljøet.
- Et arbejdsfællesskab med høj faglighed og fokus på kerneopgaven.
Praktisk information
- Ansøgningsfrist: 27. oktober 2025
- Ansættelsessamtaler: 30. oktober 2025
- Tiltrædelse: Hurtigst muligt derefter
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Gruppeleder Helle Klitaa Jacobsen
📞 30 17 13 67
📧 hkja@vejen.dk
👉 Vil du være med til at forme fremtidens social- og sundhedsmedarbejdere?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Eksporter til PDF
Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk