Oplæringsvejleder til Hjemmeplejen Rødding
Brænder du for at gøre en forskel for fremtidens sosu elever? Har du lyst til at vejlede, udvikle og inspirere elever i deres praktikforløb – og samtidig tage aktiv del i den daglige drift? Så er det måske dig, vi søger som oplæringsvejleder i Ældre og Rehabilitering.
Om stillingen
Vi søger en engageret oplæringsvejleder til hjemmeplejen Rødding. Du bliver en vigtig del af vores fælles opgave med at sikre kvalitet i praktikforløbene for elever på social- og sundhedsuddannelserne. Samtidig deltager du i den daglige drift med borgerkontakt ca. 1/3 af din arbejdstid og 2/3 af timerne vil du have til din funktion som oplæringsvejleder.
Dine kerneopgaver
- Sikre, at uddannelsesforløb gennemføres i henhold til mål og retningslinjer i den lokale uddannelsesplan (LUP).
- Skabe et anerkendende og reflekterende læringsmiljø med udgangspunkt i elevens forudsætninger.
- Koordinere praktikforløb og vejledning i samarbejde med kollegaer og planlæggere.
- Være ansvarlig for elevsamtaler, refleksionstid, følgedage og vurderinger inden for prøvetiden.
- Bidrage til et stærkt fagligt og tværprofessionelt uddannelsesmiljø.
- Deltage i månedlige vejledermøder og relevante kurser og temadage.
Dine kvalifikationer
- Uddannet social- og sundhedsassistent.
- Har eller ønsker at tage vejlederuddannelsen.
- Er fagligt stærk, engageret og har evnen til at formidle og skabe refleksion.
- Har en anerkendende tilgang til elever og kollegaer.
- Tager ansvar og kan både samarbejde og arbejde selvstændigt.
- Er som udgangspunkt ansat på 37 timer om ugen, og deltager i den daglige drift inkl. weekendvagter.
Derudover forventes det, at du:
- Udarbejder arbejdsplan og velkomstbrev til nye elever senest 4 uger før praktikstart.
- Sikrer, at kollegaer er orienteret om elevernes praktikforløb.
- Samarbejder med praktikansvarlig om PASS-erklæringer og hjælpeskemaer.
- Underviser og informerer relevante samarbejdspartnere om uddannelsestiltag.
Vi tilbyder
- En spændende og meningsfuld funktion med stor indflydelse på uddannelse og faglig udvikling.
- Et fagligt stærkt netværk af oplæringsvejledere på tværs af områder.
- Løbende kompetenceudvikling og mulighed for at præge læringsmiljøet.
- Et arbejdsfællesskab med høj faglighed og fokus på kerneopgaven.
Vil du være med til at forme fremtidens social- og sundhedsmedarbejdere?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 18. august 2025
Ansættelsessamtaler afholdes 22. august 2025
Tiltrædelse: hurtigst muligt herefter
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Helle Klitaa Jacobsen på telefon 30 17 13 67 eller via mail på hkja@vejen.dk
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Eksporter til PDF
Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk