Lærer til specialundervisning søges til ØsterbyCentret
Banker dit hjerte for at skabe god undervisning for børn med særlige behov, så er det dig vi søger.
Vi søger en lærer på fuldtid til ØsterbyCentret pr. 1. december 2025 eller hurtigst muligt.
Om ØsterbyCentret
ØsterbyCentret er en afdeling på Østerbyskolen for elever, der har generelle og vidtgående indlæringsvanskeligheder. Det er et specialpædagogisk tilbud, som kan håndtere svære kognitive og fysiske funktionsnedsættelser. Eleverne har et lavt kognitivt funktionsniveau, sproglige vanskeligheder samt behov for særlig tilrettelagt undervisning. Nogle elever afslutter folkeskolens afgangsprøver i enkelte fag. Fælles for alle elever er, at de har nedsat kognitiv funktion på et eller flere områder, hvilket kan medføre udfordringer inden for opmærksomhed, adfærd, tilknytning og det sociale og følelsesmæssige felt.
Vi arbejder ud fra folkeskoleloven og vores opgave er at gøre alle elever så dygtige som muligt, så de kan håndtere udfordringer, deltage i fællesskaber og udvikle sig fagligt, personligt og socialt.
Pt. har ØsterbyCentret 94 elever og 50 medarbejdere.
Hvem er du?
Vi søger en fagligt kompetent og engageret lærer, der mestrer at omsætte pædagogisk teori til meningsfuld praksis i hverdagen. Du har stærke relationelle kompetencer og forstår, at trygge og tillidsfulde relationer er fundamentet for læring og trivsel.
Det betyder, at du formår at møde hver enkelt elev med varme, respekt og empati. Du er opmærksom på elevernes signaler, kan aflæse deres behov og reagere med ro og omsorg. Du kan stå fast med tydelighed og nærvær, også i pressede situationer, og du formår at håndtere reaktioner og adfærd med professionel ro og pædagogisk indsigt.
Som lærer på ØsterbyCentret skal du være klar til at:
- arbejde systematisk og relationelt med afsæt i en anerkendende tilgang
 - bevare det didaktiske overblik i undervisningen af børnegrupper med komplekse behov
 - samarbejde tæt og konstruktivt med tværfaglige kolleger og forældre
 - sætte konkrete og realistiske mål – og glædes sammen med teamet over selv de små fremskridt
 - arbejde med høj grad af struktur, forudsigelighed og anvendelse af visuelle støttesystemer
 
Vi forventer en kollega, som:
- har en solid viden om specialpædagogik og en nysgerrighed på faglig udvikling
 - arbejder anerkendende, er troværdig og har en høj grad af integritet
 - bidrager til et læringsmiljø med fokus på trivsel, faglighed og udvikling for den enkelte elev
 - har forståelse for vigtigheden af systematisk dokumentation og opfølgning
 - anvender konfliktnedtrappende strategier og arbejder ud fra en low arousal-tilgang
 - kan arbejde selvstændigt og er åben for refleksion og udvikling af egen praksis
 - har stærke samarbejdsevner og ser forældre som vigtige medspillere i elevens udvikling
 - kommunikerer klart, respektfuldt og med faglighed
 
Vi vil gerne møde:
En kollega, der udstråler tålmodighed og samtidig formår at skabe struktur og overblik i en kompleks hverdag. Du har hjertet på rette sted og møder børnene med oprigtig interesse og respekt. Samtidig er du tydelig og nærværende i din kommunikation og formår at balancere indfølingsevne med faglighed og ro. Din personlighed kendetegnes ved en naturlig autoritet, varme og evnen til at skabe trygge rammer for elevernes udvikling.
Vores grundsyn:
På ØsterbyCentret tror vi på, at alle børn kan lære og udvikle sig. Hvert barn er værdifuldt og har noget unikt at bidrage med. Vi skaber rammen om et fællesskab, hvor forskellighed er en styrke, og hvor venskaber får mulighed for at blomstre. Vores elever inviterer os til at se bag deres adfærd og vores børnesyn er at børn gør det godt hvis de kan.
På ØsterbyCentret møder du:
- Unikke og livsglade børn, som hver især har noget særligt at byde på
 - dedikerede kolleger, der tør stå ved sig selv og hinanden
 - en ledelse, der har tillid til din faglighed og dømmekraft
 - et arbejdsmiljø præget af humor, fleksibilitet og et positivt menneskesyn
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dea Gram på tlf. 24 34 43 18 eller afdelingsleder Katrine Kousgaard på tlf. 23 23 76 89.  Send gerne en SMS, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.  
Link til skolens hjemmeside: https://osterbyskolen.aula.dk/#nolink
Ansøgningsfrist er fredag d. 21. november 2025 og ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 25. november 2025. kl. 12.00.
Tiltrædelse d. 1. december 2025 eller snarest muligt.
Før du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der blive indhentet referencer.
Ansøgning sendes online. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.
Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.
Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Eksporter til PDF
Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk