Faglig koordinator søges til at skabe kvalitet, sammenhæng og udvikling i ældreplejen!
Rød/Sløjfen søger en fagligt stærk social- og sundhedsassistent til stillingen som faglig koordinator. Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. december 2025.
Stillingen kombinerer opgaver i driften med opgaver som koordinering, udvikling og samarbejde på tværs af medarbejdere i både dagvagt og aftenvagt samt ledelse.
Stillingen er fortrinsvis dagvagt med weekendvagt hver 4 weekend.
Som udgangspunkt vil timerne være fordelt som halvdelen af din ansættelse som koordinator og halvdelen af dine timer i driften primær i dagvagter dog kan enkelte aftenvagter forekomme.
Opgaver som vil indgå i stillingen er:
- Understøtte kollegaerne i at arbejde målrettet med kerneopgaven.
- Sikre koordinering, prioritering og planlægning af den faglige opgaveløsning i forhold til ressourcer og kompetencer i gruppen, i samarbejde med vagtplanlægger og afdelingens SOSU medarbejdere.
- Støtter op om nye procedurer/tiltag og arbejdsgange, som skal implementeres
- I tæt samarbejde med gruppeleder, planlægge og afvikle nødvendig mødeaktivitet for at løse opgaven fx gruppemøder, statusmøder med borger/ pårørende, faglig sparring m.m.
- Understøtte og samarbejde med ressource personerne, herigennem fremme ideer og mulighederne for det gode hverdagsliv.
- Implementering af velfærdsteknologi og andre tiltag, som gør hverdagen bedre/lettere for borgere samt kollegaer.
- Sikrer nyansatte en god on boarding og plan for kompetenceudvikling og grundig introduktion
Rød/sløjfen er en almen afdeling fordelt på to enheder med 20 boliger i hver enhed, hvor det forventes at du har tilknytning til begge afdelinger.
Vi søger en kollega, der ser helheden og kan arbejde fleksibelt. Hos os bygger vi på samarbejde, tillid og retfærdighed – fra elev til leder.
Vi tilbyder et trygt arbejdsmiljø, hvor vi spiller hinanden gode og værdsætter forskelligheder.
Du er en holdspiller med høj faglighed, der kan bevare ro og overblik, se mennesket før opgaven og inddrage pårørende som en naturlig del af arbejdet.
Stillingen aflønnes efter forhåndsaftale med FOA og funktionsbeskrivelse kan tilsendes efter ønske.
I din ansøgning bedes du opgive mindst en reference person.
Ansøgningsfrist kl. 12.00 den 20/10-25 og forventet samtaler 23/10-25
Vi glæder os rigtig meget til at modtage din ansøgning.
Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til gruppeleder Lone Pagård. Tlf.: 30170532
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Eksporter til PDF
Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk