Engageret og legende pædagog søges til barselsvikariat på 35 timer
📍 Føvling Børnecenter – midt i naturen og fællesskabet
Brænder du for børns trivsel, leg, udvikling og stærke relationer?
Har du lyst til at blive en del af et nærværende børnecenter med engagerede kollegaer, skønne udeområder og et stærkt lokalt fællesskab?
Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat som pædagog hos Føvling Børnecenter.
Om stillingen
Vi søger en engageret, anerkendende og legende pædagog til et barselsvikariat på 35 timer ugentligt.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026 eller efter aftale.
Du bliver ansat i hele børnecenteret, hvilket betyder, at dine timer vil ligge i både børnehave og SFO
Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 6.15 og 17.00.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- har lyst til at planlægge og igangsætte spændende pædagogiske aktiviteter – både ude og inde
- Tager ansvar for både børn og praktiske opgaver
- kan sætte tydelige og positive rammer for børnene
- er stabil, loyal og kan arbejde selvstændigt
- vægter et godt samarbejde med både kollegaer og forældre
- møder børn, forældre og kollegaer med smil, nærvær og anerkendelse
Hvem er vi?
Føvling Børnecenter ligger i naturskønne omgivelser i en lille landsby midt i Vejen Kommune. Her er naturen en aktiv del af hverdagen, og vi bruger vores udeområder året rundt – uanset vejret.
Børnecenteret består af:
- børnehave med ca. 42 børn i alderen 2,9–6 år
- skole fra 0.–6. klasse
- SFO med ca. 45 børn
Vi er en arbejdsplads i udvikling med fokus på faglighed, trivsel og pædagogisk udvikling. Hos os bliver du en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og skaber gode rammer for børnenes hverdag.
Vi kan blandt andet tilbyde:
- engagerede og positive kollegaer
- et stærkt fokus på børns trivsel, udvikling og læring
- mulighed for medindflydelse og faglig udvikling
- et aktivt forældresamarbejde og en engageret bestyrelse
- en kultur med fokus på nærvær, fællesskab.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Thomas Knudsen på tlf. 21 26 59 34.
Løn efter gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
📅 Ansøgningsfrist: 18. juni 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26.
Læs mere om os på: foevlingbc.aula.dk
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Eksporter til PDF
Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk