Barselsvikar – controller/udbudskonsulent til indkøbsteamet
Barselsvikar – controller/udbudskonsulent til indkøbsteamet
Vil du være med til at sikre effektive og gennemsigtige indkøb, der skaber værdi for organisationen og samfundet?
Vi søger en engageret og struktureret controller til et barselsvikariat på ca. 7 måneder. Du bliver en del af vores indkøbs- og udbudsteam, hvor vi arbejder professionelt og målrettet med konkurrenceudsættelse, controlling og kontraktstyring på tværs af varer, tjenesteydelser og it.
Der vil også være opgaver af udbudsmæssig karakter, men dit primære virke vil være controlling. Det afhænger også af din profil.
Indkøb består af 1 leder, 2 udbudskonsulenter (en på barsel), 1 controller (barsel), 1 contract manager, 1 E-handelsmedarbejder og 2 studentermedhjælpere.
Dine opgaver
- Complianceopgaver, herunder aftaleopfølgning og sikre, at Vejen Kommune køber ind hos de rigtige leverandører, køber de rigtige varer og til de rigtige priser
- Aftaleopfølgning, leverandørloyalitet, vareloyalitet og priskontrol
- Udvikling og vedligeholdelse af internt Power BI Dashboard, herunder opdatering af bagvedliggende Excel-fil
- Ansvarlig på KMD Inkøbsanalyse/Spend
- Udtræk til kollegaer i forbindelse med udbud og sikre validiteten ved at rense data
- Vedligeholdelse og opdatering af rapporter i løsningen, herunder særligt e-handelsrapporten
- Sikre lette og enkle overblik, som viser fordelingen af forbruget på fx leverandører, periode/år mv.
- Hjælp til planlægning, gennemførelse og opfølgning på udbud efter udbudsloven og tilbudsloven
- Kontraktstyring og opfølgning på leverandørernes performance
- Understøtte øvrige relevante opgaver i teamet
Din profil
- Erfaring med udbuds- og indkøbsområdet – gerne inden for både varer, tjenesteydelser og it
- Kendskab til arbejdet med controlling og indkøbsanalyse – og evt. udbud
- Gode formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
- Struktureret og analytisk tilgang med blik for detaljer
- Evne til at samarbejde bredt og skabe gode relationer til både interne og eksterne parter
- Gerne en uddannelse på relevant niveau, f.eks. cand.merc. eller lignende
Vi tilbyder
- Et spændende og meningsfuldt job med stor selvstændighed
- Et fagligt stærkt team med fokus på videndeling og samarbejde
- Mulighed for at arbejde med forskelligartede kontrakter på tværs af organisationen
- Fleksible arbejdsforhold og en god balance mellem arbejde og fritid
Ansættelsesvilkår:
Barselsvikariat på 30-37 timer (efter aftale) med opstart 1. september 2026.
Startløn og / eller lønspænd vil blive oplyst ifb. indkaldelse til samtale.
Ansættelsessamtaler er fredag den 14. august 2026 på Rådhuset i Vejen.
Du vil få fast ansættelsessted på Rådhuset i Vejen. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på ca. 7 måneder.
Ansøgningsfrist: onsdag den 5. august 2026 kl. 12:00.
Kontakt:
For yderligere oplysninger, kontakt leder af Indkøb, Martin Larsen, mala@vejen.dk, mobil 51421693. Læg en besked, så ringer jeg tilbage, da jeg afvikler ferie i dele af perioden.
Læs mere om Vejen Kommune på vores hjemmeside, og find dine nye kollegaer her: https://vejen.dk/erhverv/indkoeb-og-udbud/
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Eksporter til PDF
Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk