1-2 Relationsstærke pædagoger/pædagogmedhjælpere med anerkendende tilgang til almen undervisningen og/eller vores overgangshold
Vi søger en pædagog eller en pædagogmedhjælper til vores overgangshold, der består af elever, som periodevis har behov for ekstra guidning. Overgangsholdet er Østerbyskolens mellemform, som retter sig mod elever med både almen- og specialpædagogiske behov, og hvor målet er, at eleven med tiden helt eller delvist deltager i den almindelige undervisning, og er en del af klassefællesskabet.
Dertil søger vi en pædagog eller pædagogmedhjælper til at understøtte et godt læringsmiljø i klasserne. Dit skema vil hele tiden variere i løbet af skoleåret og en vigtig del af dine arbejdsopgaver vil være at skabe deltagelsesmuligheder i klasserne i et tæt samarbejde med lærerne.
Du er stærk til relationsopbygning og har en naturlig, åben og anerkendende tilgang til elever og kolleger, og et godt humør.
Vi arbejder målrettet og dagligt på, at alle elever bliver ”så dygtige som de kan”.
På Østerbyskolen er fællesskabet, bevægelse og den gode relation mellem lærer og elev fundamentet for den enkeltes faglige udvikling.
Vi er ambitiøse på elevernes vegne: Vi arbejder på, at eleverne får det bedst mulige faglige udbytte og samtidig udvikler sig til at blive hele- og selvstændige mennesker.
Østerbyskolen deltager i projektet Bevægelse er Vejen og er certificeret i idræt og bevægelse gennem DGI. Vi har stor opmærksomhed på varierende og motiverende læringsmiljøer.
Vores kollegiale fællesskab er vigtigt og meningsfuldt. Der er gået sport i at forfine og udvikle samarbejde, videndeling og sparring. Vi arbejder i selvstyrende team og professionelle læringsfællesskaber og har høj grad af medbestemmelse og indflydelse. Vi kender hinandens styrker og udvikler dem i et respektfuldt og konstruktivt samarbejde.
Vi er hele tiden på vej og bevæges sammen, når eleven lykkes. Fagligt og menneskeligt.
Vi glæder os til at byde dig velkommen og gå nye veje sammen med dig.
Opstart hurtigst muligt og senest 1.oktober 2025
Ansøgningsfristen er mandag den 25.august 2025 kl. 12 – vi afholder samtaler løbende og sidste gang tirsdag den 26.august kl. 13-16.
Har du spørgsmål eller brug for uddybende information rettes al henvendelse til skoleleder Mette Kragh på mail mekr@vejen.dk
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Eksporter til PDF
Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk