Vil du glæde dig til mandag i Vejen Kommunale Tandpleje?

Bliv tandplejer et sted, hvor vi lykkes sammen.

Vi leder efter en ny kollega, som har lyst til at gøre en forskel for børn og unge, samtidig med at du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har det sjovt undervejs til glæde for vores patienter.

Måske er du nyuddannet. Måske har du flere års erfaring. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at udvikle dig, bidrage til fællesskabet og møde patienter og kolleger med et smil.

Vi søger en tandplejer til en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. Ønsker du færre timer eller en kombinationsstilling med privat praksis, hører vi også gerne fra dig

Hvorfor vælge os?

Fordi vi mener, at man skal glæde sig til at gå på arbejde.

Vi tror på, at høj faglighed og høj trivsel hænger tæt sammen. Derfor arbejder vi målrettet med både patientoplevelser, samarbejde og arbejdsglæde.

Hos os får du:

  • Klinikassistenthjælp, så opgaver og tid hænger sammen
  • En grundig og meningsfuld onboarding, tilpasset dig
  • En hverdag med faglig sparring, udvikling og variation
  • En ledelse med visioner, nærvær og tydelig retning
  • Moderne teknologi og fokus på udvikling
  • 11 ugers ferie (vi følger stort set skolernes ferieplan)
  • En arbejdsplads med høj trivsel og kolleger, der bakker hinanden op

Hvem er vi?

Vi holder til i moderne rammer i Brørup, få minutter fra motorvejen.

Her møder du et engageret team bestående af tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og specialtandlæge, som arbejder tæt sammen om at skabe gode patientforløb og et stærkt arbejdsmiljø.

Vi tør udvikle os, tænke nyt og dele vores viden med hinanden. Derfor er faglig sparring og læring en naturlig del af hverdagen.

Vi er særligt stolte af, at vores trivselsmålinger gennem flere år har ligget på et højt niveau. Det ser vi som et resultat af en kultur, hvor vi hjælper hinanden, deler viden, tager ansvar sammen og møder hinanden med respekt og humor.

Hvad kommer du til at lave?

Du vil primært arbejde med børn og unge mellem 5 og 22 år, hvor du blandt andet:

  • Udfører undersøgelser og forebyggende behandlinger
  • Arbejder sundhedsfremmende og vejleder patienter og forældre
  • Udarbejder behandlingsplaner, selvstændigt eller i samarbejde med tandlæger
  • Bidrager til faglig udvikling og kvalitet i tandplejen
  • Arbejder i et miljø med digital udvikling og moderne teknologi
  • Bliver en del af et stærkt tværfagligt samarbejde

Vi håber, at du:

  • Er uddannet tandplejer, måske nyuddannet eller erfaren
  • Er mødestabil og struktureret 
  • Har et godt overblik og kan håndtere patienter med forskellige behov
  • Måske har erfaring fra kommunal tandpleje, men det er ikke et krav. Vi har ressourcerne til og brænder for at få dig til at trives og udvikle dig fagligt i dit job 
  • Har lyst til at arbejde med børn og unge og have fingrene i mange typer opgaver
  • Trives i et miljø med samarbejde, faglighed og humor
  • Er anerkendende i din tilgang til dine omgivelser og møder positivt ind på arbejde
  • Er god til og har lyst til at kommunikere med patienter, forældre og kollegaer og skabe tryghed
  • Har lyst til at komme på kurser
  • Er fortrolig med IT og har lyst til at lære nyt

Lidt nørdet fakta om os

Vi behandler ca. 10.500 børn og unge op til 22 år og varetager også omsorgs- og socialtandpleje.

Vi har 15 klinikker på Børn & unge, 5 på ORTO og 2 sterilisationer.

Vi arbejder med blandt andet TK2, Romexis, CBCT, 3Shape, Shining 3D, Zeiss mikroskop, 3D-printere og In-house aligners.

Du bliver en del af et team med: 8 tandlæger, 6 tandplejere, 25 klinikassistenter, 1 specialtandlæge, overtandlægen og driftslederen, som også er uddannet tandplejer.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår jf. gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse, hvor lønniveauet fastsættes på baggrund af en individuel lønforhandling.

Du får 5 ugers ferie + 5 feriefridage – og yderligere 20 lukkedage, som svarer til i alt 11 ugers fri.

Vi indhenter børne- og straffeattest før ansættelse.

Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning.

Og hvis du er nysgerrig, men ikke helt sikker endnu, så ring gerne. Vi fortæller meget gerne om hverdagen hos os.

Læs mere på Tandpleje

Driftsleder Irene Holk Lund 50 84 64 54

Sådan søger du:

Send din ansøgning og relevante bilag via knappen ”Send ansøgning”.

Ansøgningsfrist: onsdag den 23. september kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 28.september efter kl.15.15.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Kontaktperson:
Irene Holk Lund Driftsleder 50846454
Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale
Jobområde: Sundhed
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00