Vej, Park & Genbrug søger en medarbejder med flair for gartnerarbejde og teknisk snilde, til at varetage opgaven med den grønne drift af kommunens mange attraktive parker og grønne områder. Her vil du blive en del af et stærkt team, hvor samarbejde og arbejdsmiljøet vægtes højt. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i en helårsansættelse. Tiltrædelse gerne 3. august 2026, eller efter nærmere aftale.
Dine primære arbejdsopgaver er indenfor parker og grønne områder, som f.eks. buskrydning, hækklipning, græsklipning, beskærings- og fældningsopgaver samt mindre anlægsopgaver. I vinterhalvåret deltager du i vinterberedskabet.
Stillingen ønskes besat af en samarbejdsvillig og frisk kvinde eller mand, der er uddannet gartner eller har interesse for området. Opgaveløsningen indebærer en høj grad af både selvstændighed og samarbejde samt feedback fra kollegaer og ledere på området.
Det er en fordel, hvis du:
Kørekort til bil er et krav. BE kort er en fordel.
Vej, Park & Genbrug er en driftsenhed under Teknik & Miljø, som beskæftiger 75 medarbejdere. Kerneopgaverne er drift og vedligehold af kommunens veje og grønne områder samt drift af kommunens genbrugspladser. Herudover forestår Vej & Park drift af idrætsanlæg, udearealer ved kommunens institutioner og vedligehold af kommunens vandløb og naturområder.
Løn - og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.
Vejen Kommunes Materialegård er beliggende på Stenbro Allé 6 i Brørup.
Vi indhenter børneattest ved ansættelse.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte områdeleder Tue Gyldholm Jensen på telefon 24 79 03 24.
Ansøgningsfrist den 21. juni 2026. Samtaler afholdes i uge 26.
Skriv et par ord om dig selv og din tidligere beskæftigelse og send os din ansøgning.
Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”ansøg”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Der vil blive indhentet referencer efter ansættelsessamtalen.