Vej, Park & Genbrug søger en medarbejder med flair for gartnerarbejde og teknisk snilde til at varetage opgaven med den grønne drift af institutioner, og kommunens mange attraktive grønne områder. Her vil du blive en del af et stærkt team, hvor arbejdsmiljøet vægtes højt.
Dine primære arbejdsopgaver vil være indenfor grønne områder, samt driften af institutioner i Vejen Kommune, som f.eks. buskrydning, hækklipning, græsklipning, beskærings- og fældningsopgaver samt små anlægsopgaver.
Stillingen ønskes besat af en samarbejdsvillig og frisk kvinde eller mand, med interesse for området. Opgaveløsningen indebærer en høj grad af selvstændighed, samarbejde, samt feedback fra kollegaer og ledere på området.
Det er en fordel, hvis du:
Kørekort til bil er et krav. BE kort er en fordel.
Vi indhenter børneattest ved ansættelse.
Vej, Park & Genbrug er en driftsenhed under Teknik & Miljø, som beskæftiger 75 medarbejdere. Kerneopgaverne er drift og vedligehold af kommunens veje, grønne områder samt drift af kommunens genbrugspladser. Herudover forestår Vej & Park drift af idrætsanlæg, udearealer ved kommunens institutioner og vedligehold af kommunens vandløb og naturområder.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Der er tale om en helårsansættelse med deltagelse i vinterberedskabet.
Løn - og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn. Vejen Kommunes materialegård er beliggende på Stenbro Allé 6 i Brørup.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jens Steen Knudsen på telefon 29 63 99 76.
Ansøgningsfrist den 23. oktober 2026.
Opstart den 1. december 2026 eller efter aftale. Vi holder ansættelsessamtaler den 26. oktober 2026.
Skriv et par ord om dig selv og din tidligere beskæftigelse, og send os din ansøgning.
Der vil blive indhentet referencer efter ansættelsessamtaler.