I Vej, Park & Genbrug søger vi en vandløbsmedarbejder som fast del af vores vandløbsteam. Der er tale om en helårsansættelse.
Som vandløbsmedarbejder bliver du en del af et team på 7 personer, der i sommerhalvåret udelukkende arbejder med pleje/grødeskæring af kommunens 550 km vandløb.
I det daglige arbejde gør vi brug af flere hjælpemidler til grødeskæring. Bl.a. mejekurv, grødskærebåd og håndslåning med motor-le. Plejen og plejemetoden varierer alt efter bestemmelserne for det enkelte vandløb.
I vinterhalvåret arbejder vi blandt andet med vedligehold af grøfter/overkørsler og beskæring mv. Du vil således også få kontakt med ca. 70 andre ansatte på Materielgården. Som vandløbsmedarbejder er du en del af vinterberedskabet, hvorfor det er vigtigt, at du kan nå arbejdspladsen indenfor 40 min fra din bopæl. Arbejdsstedet er Stenbro Allé 6, Brørup.
Du skal kunne arbejde selvstændigt i teams af 2-3 personer, skabe overblik over arbejdsopgaverne og kunne prioritere dem i forhold til vind og vejr. Kunne foretage daglig vedligeholdelse af dit udstyr, være i god fysisk form og trives med udeliv. Fra Materielgården i Brørup har vi et godt samarbejde med myndighedsdelen på Vejen Rådhus, hvorfor du også skal være servicemindet og komme med faglige input, når du ser relevante problemstillinger i og omkring vandløbene.
Vej, Park & Genbrug er en driftsenhed under Teknik & Miljø, som beskæftiger 75 medarbejdere. Kerneopgaverne er drift og vedligehold af kommunens veje og grønne områder samt drift af kommunens genbrugspladser. Herudover forestår Vej & Park drift af idrætsanlæg, udearealer ved kommunens institutioner og vedligehold af kommunens vandløb og naturområder.
Stillingen er på 37 timer pr. uge og er en fast stilling.
Vi indhenter børneattest.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og 3F.
Du kan høre mere om stillingen ved henvendelse til områdeleder Jens Knudsen på telefon 29 63 99 76.
Ansøgningsfristen er den 26. oktober 2025.
Samtaler afholdes den 28. oktober 2025.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2025 eller efter aftale.