Beskæftigelse og STU-afdelingen under Handicap og Psykiatri søger to engagerede og fagligt stærke medarbejdere til et nyetableret specialiseret beskæftigelses- og aktivitetsteam. Teamet skal understøtte borgere visiteret efter servicelovens § 103 og 104, som har behov for en mere individuelt tilrettelagt og specialiseret indsats, end de eksisterende beskæftigelses- og aktivitetstilbud kan tilbyde.
Målgruppen er primært borgere på handicapområdet med betydelige funktionsnedsættelser, herunder f.eks. udviklingshæmning, autisme og lignende kognitive eller sociale udfordringer. Fælles for borgerne er, at de har behov for en særlig tilrettelagt indsats for at kunne deltage i meningsfulde aktiviteter og beskæftigelse.
Borgerne kan have behov for skærmede rammer, tæt pædagogisk støtte, høj grad af forudsigelighed og en fleksibel indsats, hvor aktiviteter, struktur og relationer tilpasses den enkeltes behov, ressourcer og udviklingsmuligheder.
Opgaven er at udvikle og skabe meningsfulde beskæftigelses- og aktivitetstilbud omkring den enkelte borger, hvor udgangspunktet altid er borgerens individuelle forudsætninger, ønsker og mål.
Om stillingerne
Som medarbejder i det specialiserede team bliver du en del af en funktion, der arbejder med borgere, hvor de almindelige løsninger ikke er tilstrækkelige.
Formålet med indsatsen er at skabe meningsfuld beskæftigelse og aktivitet for borgere med komplekse støttebehov samt at understøtte den enkeltes udvikling, selvstændighed, deltagelsesmuligheder og livskvalitet.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Indsatserne kan spænde fra individuelle 1:1-forløb til deltagelse i mindre fællesskaber. For nogle borgere er fællesskabet et udviklingsmål, mens andre i perioder vil have behov for mere individuelle og skærmede løsninger. Indsatsen tager altid afsæt i den enkelte borgers forudsætninger og behov.
Vi søger medarbejdere, der
Vi tilbyder
Vores tilgang
Vi tror på, at alle mennesker har ret til et meningsfuldt hverdagsliv og mulighed for deltagelse på egne præmisser. Vi møder borgerne med respekt, faglig nysgerrighed og troen på, at udvikling skabes gennem relationer, individuelt tilrettelagte indsatser og et vedvarende fokus på den enkeltes ressourcer.
Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, behov og mål og tilrettelægger indsatsen inden for de faglige og lovgivningsmæssige rammer.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at sende sms for nærmere aftale til Områdeleder Jan Saatterup Olesen 40263392 eller Centerleder Maj Britt Dyrbjerg Laursen 21770227.
Ansøgningsfrist: 2.10.26 kl.12.00
Samtaler afholdes: uge 41
Tiltrædelse: Hurtigst muligt