Én af vores 3 erfarne teknikere har efter mange år i branchen valgt at gå på pension, og vi søger derfor en ny tekniker til at indgå i teknikerteamet.
En unik mulighed for en dagligdag med stor variation i opgaverne, som alle er yderst meningsfulde.
Både for at sikre et godt arbejdsmiljø for kommunens plejepersonale, og en god livskvalitet for brugerne af kommunens hjælpemidler.
Hvad kan vi tilbyde:
- Alsidig stilling som tekniker med stor opgave variation.
- Mange forskellige reparations- og serviceopgaver på alt fra blodtryksmålere til plejesenge.
- En mindre arbejdsplads hvor holdånd, fællesskab og daglig trivsel er udbredte værdier.
- Stor indflydelse på planlægning og udførsel af opgaverne.
- Egne ansvarsområder, bl.a. serviceeftersyn af personløftere m.m.
- Chaufføropgaver ved ferie, sygdom og ekstraordinær travlhed.
Arbejdsopgaver:
Reparationsopgaverne spænder vidt fra de helt simple til de mere komplekse, og kan involvere alle typer genbrugshjælpemidler.
Det kan være alt fra bremsejustering på rollatorer, til specialtilpasninger af el-kørestole.
Alle reparationsopgaverne er vigtige for den enkelte bruger, uanset kompleksiteten.
Opgaverne udføres i borgers hjem, på kommunens plejecentre og på eget værksted.
Af opgaver kan bl.a. nævnes:
- Udførelse af lovpligtige serviceeftersyn på hjælpemidler i hele kommunen.
- Opsætning og nedtagning af nødkald, elektroniske dørlåse, rampesystemer og dørtrinsudligninger.
- Levering, afhentning og reparation af hjælpemidler, samt tilpasning af disse til den enkelte bruger.
- Specialtilpasninger af hjælpemidler i samarbejde med terapeuter.
- Elektronisk registrering via håndterminaler og pc.
- Kvalitetssikring og reparation af hjælpemidler fra vores vaskeri.
- Indkøb, varemodtagelse og registrering af hjælpemidler og reservedele.
- Øvrige forefaldende opgaver.
Kvalifikationer:
- Det er et krav at du har en håndværksmæssig baggrund, gerne indenfor el-fagene.
- ”Hænder og hoved” godt skruet på, så du både er rutineret i brug af værktøj og har en logisk tankegang.
- Kendskab og erfaring med svagstrøms reparationer og fejlfinding.
- Bred interesse for teknik, software og mobile enheder.
- Holdspiller som trives med arbejde i mindre teams, men også sætter pris på selvstændigt arbejde.
- Godt humør, empatisk og formår at levere høj kvalitet i alle ydelser.
- Gode danskkundskaber, både skriftligt og mundtligt.
- Evner at strukturerer egen arbejdsdag og opgaver, samtidig med at det falder naturligt at hjælpe dine kollegaer med at nå i mål med alle opgaverne.
- God og robust fysik
- Stor ordenssans, og evner at sætte ting i system.
- Rutineret bruger af EDB og MS Office pakken.
- Medvirker proaktivt til at sikre et godt arbejdsmiljø.
- Kørekort, kat. B (alm.)
Hvem er vi?
Hjælpemiddelservice varetager alle driftsmæssige opgaver på Vejen kommunes mere end 25.000 genbrugshjælpemidler. Det være sig rengøring, reparation, kørsel, lager, indkøb m.m.
Vi er en arbejdsplads med stor aktivitet, gode kollegaer og en dejlig uformel omgangstone. Vi har mange forskellige arbejdsopgaver og ansvarsområder, men ved fælles hjælp når vi i mål hver eneste dag.
Vi værdsætter det gode arbejdsmiljø, som alle forventes at bidrage til.
Daglige arbejdstider er mandag til torsdag 7.30 – 15.30, fredag 7.30 – 15.00
Afdelingen beskæftiger 11 medarbejdere.
Vi er en røgfri arbejdsplads og der vil ikke være mulighed for at ryge i arbejdstiden.
Løn: Løn i henhold til gældende 3F overenskomst.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Depotleder Kim Slotsager, tlf. nr. 30 17 05 63
Ansøgningsfrist: 30. juni 2026
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende så tøv ikke med at ansøge.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende og aktuel straffeattest, som skal medbringes, hvis du indkaldes til samtale. Den kan hentes gratis på www.borger.dk.
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”.
Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.