Socialrådgiver til vikarstilling - flyverfunktion søges til Familieafdelingen, Vejen Kommune

Brænder du for myndighedsarbejdet på børne- og ungeområdet? Er du både fagligt stærk, fleksibel og trives i en hverdag, hvor opgaverne vil skifte fra dag til dag? Så er det måske dig, vi søger som vikar i vores flyverfunktion i Familieafdelingen.

  

Din rolle og opgave 

Vi søger en uddannet socialrådgiver med solid erfaring fra både børne- og ungeområdet. I denne stilling bliver du en del af vores flyverfunktion, hvor du indgår der, hvor opgaven kalder på det. Det betyder, at du vil arbejde på tværs af teams og faglige fællesskaber – og være en vigtig støtte dér, hvor behovet opstår.

Som flyver får du en central rolle i at sikre sammenhæng, kvalitet og fremdrift i sagsarbejdet, uanset om du overtager en sag i en kortere periode, bistår i spidsbelastninger eller understøtter overgange i afdelingen.

Du vil referere til afdelingslederne for myndighedsområdet.

 

Dine arbejdsopgaver i Forebyggelsesteamet vil blandt andet være: 

  • myndighedsarbejde efter Barnets Lov, både på forebyggelsesområdet (§§ 30 og 32) og på anbringelsesområdet.
  • hurtig overlevering og overblik i forbindelse med igangværende sagsforløb.
  • indgå i forskellige teams og fungerer som faglig støtte dér, hvor der er behov.
  • bidrage til stabil drift i perioder med højt arbejdspres eller midlertidige bemandingsudfordringer.

  

Vi forventer af dig at du 

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler. 
  • har gerne erfaring indenfor myndighedsarbejde med børn og familier, samt kendskab til ICS og DUBU.
  • evner at varetage myndighedsopgaven med fokus på en inddragende proces i forhold til familien, netværket og samarbejdspartnere, og tør afprøve nye veje.
  • har en ressourceorienteret og anerkendende tilgang til børn og familier med svære sociale problemstillinger.
  • arbejder systematisk, struktureret og kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • trives i en omskiftelig hverdag og kan omstille dig hurtigt. 
  • er fleksibel og motiveres af at indgå i forskellige faglige fællesskaber. 
  • du ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø i afdelingen.

 

Vi kan tilbyde 

  • en arbejdsplads, der er værdibaseret og lægger vægt på faglig og personlig udvikling. Du kan læse mere om Vejen Kommunes værdier her: Vision, Mission og Værdier - Vejen Kommune
  • dygtige og engagerede kollegaer og en arbejdsplads i udvikling. 
  • et meningsfyldt og afvekslende arbejdsliv, hvor din indsats har stor betydning. 
  • et spændende og udfordrende arbejde med stor frihed under ansvar. 
  • mulighed for løbende at bidrage til udvikling og fornyelse af den faglige indsats. 
  • regelmæssige supervisioner og faglig sparring. 
  • en arbejdsplads med et helhedsorienteret blik, som vægter borgerinddragelse og tværprofessionelt samarbejde højt. 
  • et udfordrende og spændende arbejde, hvor samarbejdspartnere bl.a. omfatter skoler, dagtilbud, politi, børnehuse mf. 

 

Myndighedsområdet i Vejen Kommune er per 1.1.25 organiseret med en modtagelse, fire forebyggelsesteams, et anbringelsesteam, familieplejekonsulenter og en faglig koordinator. Derudover har familieområdet understøttende funktioner i en samlet stab.

Du bliver en del af en organisation, hvor der planlægges en ny-organisering i foråret 2026, hvor ungeområdet bliver en del af organisationen. Dit vikariat vil fortsat være forankret i Familieafdelingen, men i tæt samarbejde med det kommende ungeområde. Hvor begge områder fortsat tager afsæt i en sammenhængende børne – og ungepolitik. 

Vi ønsker at møde borgerne med et anerkendende perspektiv og sikre at vores indsats gør en positiv forskel overfor udsatte børn og unge. Vi vil også gerne være kendt, som fagligt dygtige medarbejdere der arbejder til gavn for borgeren og som vægter det fællesfaglige samarbejde. Vi ønsker at vores arbejde udføres med tanker på arbejdsfællesskaber, hvor der er fokus på kerneopgaven.

 

Ansættelsesvilkår 

Der er tale om ét 12 måneders vikariat med fleksibel arbejdstid på 37 timer pr. uge efter nærmere aftale. 

Stillingen ønskes besat 1. april 2026. 

Arbejdssted: Brørup Områdekontor, Stadionvej 15, 6650 Brørup. 

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 

Vi opfordrer dig til at indsætte referencer i CV, da vi gerne vil benytte os af at indhente disse. Vi indhenter ligeledes straffe – og børneattester. 

 

Ansættelsesforløb 

Ansøgningsfristen er mandag d. 16. februar 2026 og vi forventer at afholde samtaler den 20. februar 2026. 

Ansøg online via knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag samt at anføre, hvilken stillingen der søges til. 

 

Spørgsmål vedrørende stillingerne 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for myndighed Kasper Ørum 23 48 68 94. Send en SMS og du vil blive ringet op. 

 

Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

 


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Kontaktperson:
Kasper Ørum +45 23 48 68 94
Tiltrædelse: 01-04-2026
Jobområde: Børn & Familie
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Vikariat
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00