Social og sundhedsassistent søges til 30 – 37 timer om ugen fra 01.11.25.
Vi mangler en kollega, med lyst til at gøre ”en forskel” og som trives med udfordringer i en fantastisk afdeling, med borgere med forskellige demens diagnoser og / eller anden hjerneskade. Derudover vil du sammen med kollegaer medvirke til udredning på vores to midlertidige pladser.
Trives du i et arbejde med fart over feltet, hvor humøret er højt og hvor arbejdet med pædagogiske tiltag er i fokus, så har vi stillingen til dig.
Du vil blive en del af vores arbejdsfællesskab og fagligt stærke team, bestående af SSH, SSA, plejemedhjælper og pædagog, hvor vi har stor respekt for de individuelle kompetencer. Du vil få rig mulighed for at få dine SSA-kompetencer i spil og der er et godt og tillidsfuldt flow i opgaveglidningen mellem faggrupperne.
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor vi arbejder bevidst på at fremme den værdige ældrepleje, ud fra personcentreret omsorgsfilosofien og styrkelse af arbejdsfællesskabet.
Vi står til rådighed med løbende kompetenceudvikling i forhold til din kompetenceprofil og kommende udvikling på din rolle som SSA og specialet, hvor vi bl.a. anvender PAMI, (musikalsk intervention) i pleje/omsorgs arbejdet.
Samarbejdet med borgere, pårørende og samarbejdspartnere prioriteres meget højt og der er mulighed for at inddrage en bred vifte af samarbejdspartnere, som støtte for borger, pårørende og medarbejder.
Specialafsnittet består af en afdeling med to bo enheder med i alt 16 faste boliger. Derudover er der 2 midlertidige pladser. I tilknytning til afdelingen er der et daghjems tilbud: Seniorklubben Vejen, hvor der kommer op til 8 hjemmeboende borgere 4 dage om ugen.
Derudover har vi natplads ophold som mulighed 4 x ugentligt.
Vi er praktiksted for både SSH- og SSA-elever, særligt psykiatrielever som oplever afdelingen, har et godt læringsmiljø.
Vagtplanen udarbejdes sammen med planlægger og der arbejdes 5 weekender over 12 uger eller hver anden weekend efter ønske i blandede vagter minimum 3 aftenvagter over 12 uger. Efter ønske kan vagter i Seniorklubben forekomme.
Aflønning sker efter gældende overenskomst. Derudover gives et tillæg aftalt i forhåndsaftale med FOA, for at arbejde i specialafsnit og forhåndsaftalt tillæg for aftenvagter.
I din ansøgning bedes du opgive mindst en reference person.
Ansøgningsfrist den 3.9.25 og samtaler forventes afholdt 8.9.25 om formiddagen. Så sæt gerne allerede nu kryds i kalenderen.
Vi glæder os rigtig meget til at modtage din ansøgning.
Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til faglig koordinator Sandra Kongsted Pedersen eller Gruppeleder Sigrid Rindom, Specialafsnittet Solsikken og Mælkebøtten, Seniorklubben Kærdalen, Område Kærdalen, Vejen Tlf.: 79965800