Relationsstærk pædagog eller pædagogmedhjælper med anerkendende tilgang til almen undervisningen

Vi søger en pædagog eller en pædagogmedhjælper til at understøtte et godt læringsmiljø i klasserne. Dit skema vil hele tiden variere i løbet af skoleåret og en vigtig del af dine arbejdsopgaver vil være at skabe deltagelsesmuligheder i klasserne i et tæt samarbejde med lærerne, der vil forekomme vikartimer.  

Du er stærk til relationsdannelse og har en naturlig, åben og anerkendende tilgang til elever og kolleger, og et godt humør.  På Østerbyskolen har vi en ressource- og styrkebaseret tilgang til eleverne, vi tror på, at det man lyser på vokser. 

Vi arbejder målrettet og dagligt på, at alle elever bliver ”så dygtige som de kan”. 

Fundamentet på Østerbyskolen er fællesskabet, bevægelse og den gode relation mellem lærer og elev og fokus på den enkeltes faglige udvikling.  Vi arbejder målrettet med de 24 styrker og alle medarbejdere uddannes med de 2 første moduler af Ressourcedetektivuddannelsen. 

Vi er ambitiøse på elevernes vegne: Vi arbejder på, at eleverne får det bedst mulige faglige udbytte og samtidig udvikler sig til at blive hele- og selvstændige mennesker. 

Østerbyskolen deltager i projektet Bevægelse er Vejen og er certificeret i idræt og bevægelse gennem DGI. Vi har stor opmærksomhed på varierende og motiverende læringsmiljøer.  

Vores kollegiale fællesskab er vigtigt og meningsfuldt. Der er gået sport i at forfine og udvikle samarbejde, videndeling og sparring. Vi arbejder i selvstyrende team og professionelle læringsfællesskaber og har høj grad af medbestemmelse og indflydelse. Vi kender hinandens styrker og udvikler dem i et respektfuldt og konstruktivt samarbejde.  

Vi er hele tiden på vej og bevæges sammen, når eleven lykkes. Fagligt og menneskeligt. Vi glæder os til at byde dig velkommen og gå nye veje sammen med dig. 

 

 Opstart hurtigst muligt og senest 1. marts 2026. 

Ansøgningsfristen er torsdag den 15. januar 2026 kl. 12. Vi holder samtaler 20.januar kl. 10-13. 

 

Har du spørgsmål eller brug for uddybende information rettes al henvendelse til skoleleder Mette Kragh på mail mekr@vejen.dk 


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Kontaktperson:
Mette Kragh 28 86 17 16
Tiltrædelse: 1. marts 2026
Jobområde: Kultur og Fritid
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00