Primærsygeplejerske til fast stilling i Rødding

Grundet flere barsler i personalegruppen, søger vi en sygeplejerske til en fast stilling på 37t/ugentligt, med tiltrædelse snarest (timetallet kan justeres efter ønske). 
Ren dagvagt, weekendvagt ca. hver 6. weekend og med fortrinsvis ind-møde Rødding, hvorfra vi kører ud. 

Trives du i et miljø, hvor der er højt til loftet og hvor du har en stor grad af indflydelse på dit daglige arbejde? 

Så skal du da være en del af en faglig stærk sygeplejegruppe, der er med til at udvikle de sygeplejefaglige indsatser i kommunen, fremme patientsikkerheden og arbejder med fokus på, at den enkelte borger mestrer eget liv.
 

Du vil i din introduktion kunne forvente: 

  • Mentorordning
  • At vi anvender dine styrker og erfaringer, og ud fra dem tilrettelægger netop din onboarding. Hvert forløb er individuelt og der er tæt samarbejde med dig, så netop dit forløb bliver bedst muligt – derfor er det også forskelligt hvor længe introduktionsperioden varer.
  • Tæt opfølgning og evaluering med både mentor og gruppeleder.
  • Faglig sparring og opfølgning med ressourcepersoner.
     

Vi tilbyder:

  • En værdibaseret arbejdsplads, hvor der arbejdes ud fra kommunens værdier: Nytænkning, Anerkendelse, Sammenhæng og Ansvarlighed.
  • En sygepleje der tager udgangspunkt i borgerens oplevelse og løser indsatserne sammen med borgerne - det kalder vi fokus på kerneopgaven.
  • Hjælp og sparring, når du eller vi har brug for det.
  • Inddragelse i udvikling af primærsygeplejen i Vejen kommune.
  • En arbejdsplads hvor vi arbejder aktivt med at opretholde et godt arbejdsmiljø.
  • En ledelse som tror på værdien af medinddragelse og medbestemmelse, og som prioriterer TRIO-samarbejdet. 
  • Vi tilbyder relevant kompetenceudvikling – med udgangspunkt i dine præferencer og ønsker 


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være

  • Selvstændigt at varetage klinisk lederskab i komplekse borgerforløb.
  • At planlægge og koordinere teamets sygeplejeopgaver ud fra en sygeplejefaglig vurdering i samarbejde med såvel SOSU-assistenter/SOSU-hjælpere som akutteamet.
  • At uddelegere den sygeplejefaglige indsats jvf. kommunens retningslinjer herfor. Herunder at følge op på såvel de overdragne som de delegerede opgaver.
  • At varetage behandling i sygeplejeklinik eller borgernes eget hjem efter ordination af læge
  • At iværksætte individuelle indsatser af forebyggende og rehabiliterende karakterer via tidlig opsporing og vurdering af symptomer.
  • At forebygge indlæggelser og genindlæggelser indenfor de forebyggelige diagnoser og derved øge borgernes tryghed og livskvalitet gennem det nære behandlingstilbud.


Desuden forventer vi at du:

  • Trives såvel ved at arbejde selvstændigt som ved at modtage og give kollegial sparring.
  • Er mødestabil.
  • Sætter dig selv i spil og har gode sociale - samt kommunikative kompetencer.
  • Fremmer borgerens muligheder for aktiv deltagelse i beslutningsprocesserne om eget liv.
  • At du er god til både mundtlig og skriftlig dokumentation og kan formidle beslutninger på en loyal og respektfuld måde.
  • Har en høj faglighed, er innovativ og har fokus på en effektiv opgaveløsning.
  • Arbejder systematisk, reflekterende og selvstændigt da de sundhedsfaglige problemstillinger både kan være akutte og have stor kompleksitet.
  • Sparrer, samarbejder og koordinerer med både mono – og tværfaglige samarbejdsrelationer om tilrettelæggelse og løsning af de sundhedsfaglige opgaver.
  • Er aktiv omkring ajourføring af egen viden og information gennem deltagelse i personalemøder, mail, MUS og egen kompetenceudvikling.
  • Kan identificere dig med vore værdier: Nytænkning-Anerkendelse-Sammenhæng-Ansvarlighed


Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller kunne tænke dig et besøg forud for ansøgningen, så kan du kontakte:

  • Gruppeleder Mette Kästner Jensen på 51 43 07 48
  • TR Lone Nørskov Nielsen på 51 43 15 13


Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning! 

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du medbringe navn og telefonnummer på minimum én referenceperson. 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter aftalen om lokal løndannelse.  
 
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "send ansøgning". 

Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.  


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Kontaktperson:
Mette Kästner Jensen gruppeleder 51430748
Kontaktperson:
Lone Nørskov Nielsen 51431513
Tiltrædelse: Snarest muligt
Jobområde: Ældreområdet
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00