Plejecenter Enghaven mangler dig!

Trives du med høj faglighed, hvor der er særlig fokus på kvalitet, livsglæde ved beboerne og trivsel på arbejdspladsen, så vil vi meget gerne have dig med på holdet.

En af vores kollegaer går på efterløn og derfor søger plejecenter Enghaven en omsorgsfuld og faglig dygtig social- og sundhedsassistent til en fast stilling i aftenvagt. Stillingen tilbydes på 37 timer medmindre andet aftales. Der er mulighed for en kombineret dag/aften stilling hvis dette ønskes. Der arbejdes som udgangspunkt hver 2. weekend. 

Plejecenter Enghaven består af 42 plejeboliger, hvoraf der er to almene afdelinger og et specialafsnit. Desuden er der tilknyttet et aktivitetscenter som dagligt har sang/musik, gymnastik og ture ud af huset, og et demensdaghjem som er åbent 2 dage om ugen for borgere med demens sygdom. 
Vi er netop nu i gang med ombygning, som resulterer i 20 nye plejeboliger, en sygeplejeklinik m.m. som vil stå færdig om ca. 2 år. 

I hverdagen er der tæt samarbejde med vores faste sygeplejersker og andre tværfaglige samarbejdspartnere. Vi har desuden en fast praktiserende læge tilknyttet plejecenteret, og der er planlagt stuegang hver uge.

  • Vi ønsker at have et godt lærings- udviklingsmiljø, med blandt andet faglig undervisning, daglige triage- og reflektionsmøder samt supervision efter behov. 
  • Vi tilstræber en stærk kultur med psykologisk tryghed og høj faglig kvalitet i opgaveløsningen. Synlig og nærværende ledelse er for os en selvfølge. 
  • Vi vægter desuden et godt samarbejde med frivillige og pårørende meget højt, da de udgør en vigtig ressource i vores beboeres liv.

Hvad kan vi tilbyde dig 

Du bliver en del af en engageret og positiv personalegruppe, som møder beboerne med et smil på læben og en naturlig ro, selv når dagene byder på uforudsigelige opgaver. 

Dine kollegaer udgør en dygtig og selvstændig gruppe, der har brug for en ny kollega, til i fællesskab at løfte opgaverne og bidrage aktivt til fagligheden her. 

Du vil få en central rolle i de akutte opgaver i aftenvagten, og vil være tovholder for vores midlertidige boliger hvor alle dine faglige kompetencer kommer i spil. Der vil være en stor grad af selvstændige sygepleje faglige opgaver du skal varetage. 

Du vil få et introduktionsprogram, som er tilpasset dine personlige og faglige kompetence, og der vil være løbende opfølgning i hele dit introforløb.  

Vi vil rigtig gerne vise vores skønne sted frem, så kontakt gerne centerleder Lisbeth Bang Pedersen på mobil 30 17 06 13 for at lave aftale om et besøg her. Vi glæder os til at møde dig. 

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt eller senest den 1. maj 2026. 

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler til stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning til os. 

Der indhentes straffeattest forud for ansættelse på plejecenteret.


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller senest 1. maj 2026
Jobområde: Ældreområdet
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00