Pædagog til barselsvikariat i samværsteamet - Vejen Kommune

Vil du med på et fantastisk hold af 24 engagerede og fagligt kompetente familievejledere, som samarbejder med børn og familier, 0-16 år? Vi søger en familievejleder til vores samværsteam. Der er tale om et barselsvikariat på 34-37 timer om ugen med tiltrædelse 15. august 2026. 

I samværsteamet samarbejder vi målrettet med rådgivere, anbringelsessteder og familier, for at skabe trygge og forudsigelige rammer for anbragte børn og unge. Vores kerneopgave er, at støtte og overvåge samvær mellem anbragte børn, deres forældre og netværk. Ud over at løse samværsopgaver indgår medarbejderne i samværsteamet også i opgaver som familiebehandling og kontaktpersonsopgaver jf. Barnets Lov §32 samt §30. 

Om jobbet hos os: 

  • Familieafdelingen er en udviklingsorienteret organisation, som har fokus på tværfagligt samarbejde, kvalitet og trivsel.
  • Vi arbejder overordnet ud fra en anerkendende og mentaliserende tilgang, ud fra princippet om, at alle børn og familier skal mødes med ligeværdighed og anerkendelse. 
  • Vi samarbejder med netværket for en helhedsorienteret, meningsfuld og sammenhængende indsats for barnet.
  • Familievejlederne har fleksible arbejdstider, og medarbejderne er sammen med borgeren og familierne, når opgaven kalder på det.
  • Du får arbejdstider hvor der kan indgå morgen, eftermiddag og aften-aftaler. I samværsteamet er der enkelte opgaver der varetages i weekenden, hvilket betyder, at du skal regne med en arbejdsdag lørdag eller søndag, ca. hver anden-tredje uge. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At have blik for barnets behov og signaler under samværet.
  • Støtte og vejlede forældre før, under og efter støttet, eller overvåget samvær.  
  • Udarbejde samværsbeskrivelser og – rapporter i forbindelse med samvær, samt deltage i opfølgningsmøder.
  • Koordinere omkring egne samvær i tæt samarbejde med koordinator.
  • Andre opgaver, såsom familiebehandling og kontaktpersonopgaver mm.

Din profil:

  • Du har en relevant socialfaglig uddannelse f.eks. pædagog.
  • Du har et fleksibelt, læringsorienteret og positivt mindset.
  • Du har erfaring i at arbejde med børn og familier. 
  • Du er en team-player og bidrager til det gode arbejdsmiljø.
  • Du er ikke bange for at bede om hjælp hos dine kolleger og din ledelse.
  • Du er stabil og indstillet på at arbejde uden for ”almindelige” arbejdstider.
  • Du er vant til at dokumentere skriftligt og har gerne kendskab til ICS.

Vi tilbyder dig:

  • Et meningsfyldt og afvekslende arbejdsliv, hvor din indsats har stor betydning.
  • Kompetente og engagerede kollegaer og ledere, der vægtet trivsel højt.
  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver.
  • Frihed under ansvar.
  • Regelmæssig supervision og faglig kompetenceudvikling.
  • En arbejdsplads som vægter borgerinddragelse og tværprofessionelt samarbejde.

Om os:

Familievejlederne er en del af Unge og Familieafdelingen. Vi er organiseret i fem teams. 2 teams der primært laver helhedsorienterede indsatser til børn og familier, herunder gruppe tilbud, et spædbarnsteam og et samværsteam. I ungeafdelingen har vi et ungeteam. Vi løfter i flok og hjælper hinanden på tværs, når der er behov, f.eks. i forbindelse med ferier.

Familieafdelingen består af familievejledere, socialrådgivere og familieplejekonsulenter. Vi er en organisation i udvikling, hvor vi kontinuerligt arbejder med at udvikle os i forhold til kerneopgaven og medarbejdernes trivsel.

Vi vil gerne være kendt for vores anerkendende perspektiv og for at vores indsats gør en positiv forskel for udsatte børn og unge. 

Vi glæder os til at høre fra dig 😊 

Vi indhenter referencer, og vi opfordrer dig til at indsætte dem i dit CV. Straffeattester/børneattester kan indhentes ved ansættelse efter konkret vurdering.

Grundet udekørende funktion forventes det, at du har kørekort.

Løn og ansættelsesvilkår

34-37 timer/ugen. Løn efter gældende overenskomst, samt principperne for Ny Løn 

Yderligere oplysninger:

  • Tiltrædelse: den 15. august 2026
  • Ansøgningsfrist: tirsdag den 16. Juni 2026 
  • Ansættelsessamtale afholdes den 23. juni 2026

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdeleder Anne Sofie Götzsche på tlf. 21512384, eller faglig Koordinator Tina B Christensen på tlf. 24271047

Vi skal have ansøgning og CV med referencer og dokumentation for uddannelse senest tirsdag d. 16. juni 2026 kl. 23:59.


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Kontaktperson:
Anne Sofie Faarkrog Götzsche faglig leder 21512384
Tiltrædelse: 15-08-2026
Jobområde: Børn & Familie
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Vikariat
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00