Pædagog søges til Vorupparkens børnehave

Vi søger en pædagog på 32 - 37  timer til Vorupparkens børnehave med start 1.10.25 eller snarest derefter. 

Vorupparkens børnehave er normeret til 44 børn fordelt på to grupper og du vil få en flok skønne kolleger, som alle bidrager til et højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø. Vorupparken er en integreret institution, hvor vuggestue og børnehave er fordelt på to huse på samme matrikel.  

I Vorupparken ser vi forskellighed som en styrke, og der er stor fokus på at skabe forståelse og kendskab på tværs af kulturer, hvor det gode og tætte forældresamarbejde har høj prioritet. Vores hverdag er præget af et samarbejde på tværs i huset, hvor hele personalegruppen kender alle børn og forældre. Nøgleord i huset er; løsningsorienteret, handlekraftig, imødekommende og en god portion humor. 

Vorupparken er DGI cerfifceret i idræt, leg og bevægelse. Det betyder at vi har et øget fokus på at inddrage bevægelse i vores hverdag og skabe bevægelsesglæde hos alle vores børn. 

Gennem de sidste par år har hele personalegruppen været igennem et kompetenceforløb; ”Tilknytning, selvregulering og samspil med legen som udgangspunkt”. Derfor er vi nu i gang med at få det implementeret i vores praksis. 

Vorupparken er en del af Område 3 som består af Bakkegårdens børnehave, Billinglands børnehave og vuggestue, Egebo børnehave, Kildevængets børnehave, Troldehusets vuggestue og Vorupparkens børnehave og vuggestue. Der er et godt samarbejde mellem institutionerne i området bl.a. via netværksgrupper og fælles udviklingsmål. 

Du er som person nysgerrig på, hvad børnene viser og fortæller dig. Gennem en nærværende tilgang sikrer du dig, at børnene mærker du vil dem. Du er en nysgerrig, empatisk og legende voksen med lyst til og en forståelse af vigtigheden i at skabe og opretholde et tæt samarbejde med forældre omkring deres børn. Du viser initiativ i praksis og vi forventer du går forrest i samarbejdet med børn, forældre og vores tværfaglige samarbejdspartner samt at du er en aktiv medspiller i at skabe et godt arbejdsmiljø sammen med dine kolleger.

Kunne du tænke dig et job, hvor vi sammen skaber det bedste dagtilbud for børns trivsel og læring. Hvor vi har høje ambitioner og hvor vi med et godt kollegaskab reflekterer sammen og tør stille hinanden faglige spørgsmål på en anerkendende måde. Så send gerne en ansøgning hvor du fortæller hvad du kan bidrage med ind i det faglige fællesskab i Vorupparken. 

Løn i forhold til gældende overenskomst 

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen kan du henvende dig til Personale- og Pædagog fagligleder Anita Borup Paaske Jakobsen på mobil 29369674

Vi afholder løbende samtaler og tager jobopslaget af når vi har fundet den rette. 


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Kontaktperson:
Anita Borup Paaske Jakobsen
Tiltrædelse: 1. oktober eller snarest derefter
Jobområde: Børn & Familie
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00