Pædagog søges til ØsterbyCentret v/Østerbyskolen

Vi søger en pædagog 32 timer til ØsterbyCentret pr. 1. august 2025.

ØsterbyCentret er et undervisningstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, som har behov for omfattende voksenstøtte. Elevgruppen er meget sammensat – fra børn med et lavt kognitivt niveau og uden verbalt sprog til elever, der gennemfører folkeskolens afgangsprøver i enkelte fag. Fælles for dem alle er en nedsat kognitiv funktion på et eller flere områder. Derudover kan eleverne opleve udfordringer med opmærksomhed, adfærd, tilknytning samt sociale, motoriske og følelsesmæssige færdigheder.

Vi arbejder ud fra folkeskoleloven og vores opgave er at gøre alle elever så dygtige som muligt, så de kan håndtere udfordringer, deltage i fællesskaber og udvikle sig fagligt, personligt og socialt. 

Pt. er der 90 elever og 50 ansatte.

Åbningstiden er fra kl. 6.30 til 16.30, som består af både sfo-tid og skoletid. Skoledagen er mellem 8.00 og 14.00. Undervisningen varetages af lærere i samarbejde med pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere.

SFO-tilbuddet er før og efter undervisningen – kl. 06.30-08.00 og igen fra kl. 14.00-16.30 samt på skolefridage/ferier. SFO-tilbuddet dækkes af pædagogisk personale. SFO-tilbuddet har åbent hele året rundt, dog er der lukket mellem jul og nytår, samt dagen efter Kr. Himmelfart og to uger i sommerferien. 

Relationer er altafgørende i vores arbejde. Derfor søger vi en medarbejder, der kan skabe stærke bånd til eleverne, udstråler varme, respekt, tillid og empati samt evner at aflæse og reagere på deres signaler. Det er vigtigt, at du kan håndtere børnenes reaktioner og drage omsorg for dem – også når de er mest udfordrede. 

På ØsterbyCentret forventer vi, at du engagerer dig i opgaveløsningen for alle elever, herunder dem, der har behov for et skærmet miljø. Dette kræver både fysisk og psykisk robusthed samt en forståelse for arbejdet med en udfordret målgruppe.
 
På ØsterbyCentret møder du

  • kollegaer, som tør stå ved sig selv
  • en ledelse, der stoler på din dømmekraft
  • et team med humor og positivt fokus

 

Vi vil gerne møde

  • en tålmodig og på samme tid struktureret personlighed
  • et menneske med hjertet på rette sted
  • en tydelig person med stor indfølingsevne
  • en robust og omstillingsparat pædagog, som kan manøvrere ansvarligt og professionelt når             situationerne spidser til, og hvor du formår at have is i maven og bevare overblikket

 

Udvikling og forståelse i hverdagen
Alle børn kan lære og udvikle sig. Vi er alle værdifulde. Det er de enkle grundtanker bag ØsterbyCentret. Vi danner rammen om et særligt fællesskab og skaber grobund for venskaber for de mange unikke børn. De inviterer os til at se bagom deres adfærd, og på denne måde lærer vi mere om børnene og os selv. Vi kommer ofte længere med hinanden, end vi turde drømme om.
 
Vores elever har brug for hjælp til meget; til at komme så langt de indlæringsmæssigt kan – og ofte også til almindelige praktiske anliggender.  

 
Som pædagog på ØsterbyCentret forventer vi at du:

  • Er særligt interesseret i det specialpædagogiske arbejde og har viden herom
  • arbejder relationelt ud fra en anerkendende tilgang
  • løser opgaver i både skole og SFO
  • har det pædagogiske overblik i en mindre børnegruppe
  • indgår i et tæt samarbejde med lærere og andre fagpersoner
  • opstiller konkrete mål og glædes med dine kolleger, når selv små skridt nås
  • arbejder med høj grad af struktur og brug af visuelle støttesystemer
  • har et neuropædagogisk og sanseintegrativt fundament
  • Er en fagligt dygtig pædagog, der er god til at reflektere over egen praksis og evt. har erfaring i arbejdet med børn og unge med socio-emotionelle vanskeligheder

 

At være på samme hold
På ØsterbyCentret er trivsel i højsædet. På ØsterbyCentret stoler vi på hinanden. Forudsætningen for at tingene kan lykkes i en foranderlig hverdag er, at medarbejderne har indflydelse. De, der har fingeren på pulsen, er med til at præge udviklingen. Det er fælles erfaring, at sådan lykkes det bedst.
 
Om dig
Du skal kunne genkende dig selv i ovenstående. 
Erfaring indenfor området er et plus, men ikke et ”must" – du skal have interessen og lysten.

Det er den rigtige person, vi er ude efter – dig som brænder for at møde barnet, der hvor det er.

 

 

Stillingen er på 32 timer med tiltrædelse 1. august 2025.

 

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dea Gram på tlf. 2434 4318 eller afdelingsleder Katrine Kousgaard på tlf. 2323 7689.  Send gerne en SMS, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.  

Link til skolens hjemmeside: https://osterbyskolen.aula.dk/#nolink

 

Ansøgningsfrist er søndag d. 15. juni 2025 og ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 18. og 20. juni 2025.

Tiltrædelse d. 1. august 2025.

Før du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der blive indhentet referencer.

Ansøgning sendes online. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.

Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.

Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

 

 

 


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Kontaktperson:
Katrine Klingenberg Kousgaard Afdelingsleder 23237689 79965590
Kontaktperson:
Dea Gram 24344318
Tiltrædelse: 1. august 2025
Jobområde: Kultur og Fritid
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00