Medarbejder til salg af byggegrunde og bosætning i Vejen Kommune

I Vejen Kommune har vi attraktive byggegrunde, gode lokalsamfund og plads til flere borgere. Derfor søger vi en ny kollega, som brænder for salg, rådgivning og markedsføring, og som har lyst til at være med til at sætte Vejen Kommune på landkortet som et attraktivt sted at bo.

Du bliver en vigtig del af arbejdet med at synliggøre og sælge vores byggegrunde, skabe kontakt til potentielle tilflyttere og hjælpe kommende grundejere godt gennem processen fra den første interesse til den endelige handel. 

Samtidig vil du også skulle understøtte opgaven omkring salg af erhvervsgrunde og ejendomshandel i tæt samarbejde med din nærmeste kollega, ligesom du får ansvaret for udlejning af kommunale arealer.

Hos os får du stor frihed, mange kontaktflader og mulighed for at gøre en synlig forskel for kommunens udvikling og bosætning.

Dine primære opgaver

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Salg, formidling og udbud af kommunale byggegrunde.
  • Dialog med og vejledning af potentielle købere og tilflyttere.
  • Dialog med rådgivere og andre eksterne samarbejdspartnere.
  • Udarbejdelse af købsaftaler og håndtering af dokumenter i forbindelse med grundsalg samt tinglysning af dokumenter generelt.
  • Markedsføring af byggegrunde på hjemmeside, sociale medier og øvrige platforme.
  • Udvikling af nye kampagner og salgsfremmende aktiviteter.
  • Understøttelse af kommunens bosætningsindsats.
  • Udlejning af kommunale arealer samt administration af tilhørende aftaler.
  • Udarbejdelse af politiske sagsfremstillinger og beslutningsgrundlag.
  • Diverse administrative opgaver inden for Team Køb & Salgs ansvarsområder.

Vi forestiller os, at du

Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, eksempelvis som ejendomsmægler, administrationsbachelor, finansøkonom eller inden for jura. Du kan også have opnået dine kvalifikationer gennem praktisk erfaring med salg, rådgivning eller administration på ejendomsområdet. 

Samtidig trives du med at arbejde kreativt med markedsføring og kommunikation og motiveres af at skabe synlighed og resultater.

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med salg af byggegrunde, ejendomshandel eller ejendomsadministration.
  • Har kendskab til eller interesse for ejendomsjura, tinglysning og kontraktforhold.
  • Kan skabe gode relationer og møde mennesker i øjenhøjde.
  • Har flair for markedsføring og digital kommunikation.
  • Arbejder struktureret og følger opgaver til dørs.
  • Er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation.
  • Er god til at samarbejde, initiativrig, positiv og serviceminded.
  • Trives i en rolle med daglig kontakt til kollegaer, borgere og virksomheder samt administrative opgaver.

Derfor skal du vælge os

Forestil dig et job, hvor du både arbejder med salg, markedsføring, rådgivning og relationer, og hvor du samtidig kan se resultatet af dit arbejde rundt omkring i kommunen.

Stillingen er tilknyttet Teknik & Miljø, hvor vi er ca. 95 medarbejdere fordelt på seks områder. Du vil blive ansat under området Byg & Bolig i Team Køb & Salg, som udover salg af boliggrunde og jordforsyningsområdet generelt også varetager opgaver som salg af erhvervsgrunde, køb og salg af kommunale ejendomme samt kommunikation. 

Som en del af Team Køb & Salg får du en alsidig hverdag med stor selvstændighed og mange kontaktflader. Du bliver en del af et engageret fællesskab, hvor vi sparrer med hinanden, deler vores viden og arbejder sammen om at skabe udvikling i Vejen Kommune.

Vi tror på frihed under ansvar, fleksibilitet og en god balance mellem faglighed og trivsel. Derfor får du både mulighed for at tage ansvar, udvikle dine kompetencer og sætte dit eget præg på stillingen.

Din arbejdsplads bliver på Rådhuset i Vejen, et moderne hus med åbne kontorlandskaber, en god kantine og en aktiv kunst- og personaleforening. Rådhuset ligger tæt ved både offentlig transport samt motorvejen.

Det praktiske 

Løn- og ansættelsesvilkår er efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst. 

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og der tilbydes flekstid. 

Ansøgningsfrist mandag den 21. september 2026 kl. 12.00. 

Samtaler afholdes torsdag den 24. september 2026. 

Tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. november 2026.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Byg & Bolig Birgith Hansen, telefon 24 46 17 69 eller Anne Kirstine Skytt, telefon 24 49 29 03.


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Kontaktperson:
Birgith Momme Hansen leder +4524461769
Kontaktperson:
Anne Kirstine Skytt +45 24 49 29 03 landdistriktskonsulent +45 79 96 60 55
Tiltrædelse: 1. november 2026 eller snarest muligt
Jobområde: Teknik & Miljø
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00