Én af vores 3 erfarne teknikere har efter mange år i branchen valgt at gå på pension, og vi søger derfor en ny tekniker til at indgå i teknikerteamet.
En unik mulighed for en dagligdag med stor variation i opgaverne, som alle er yderst meningsfulde.
Både for at sikre et godt arbejdsmiljø for kommunens plejepersonale, og en god livskvalitet for brugerne af kommunens hjælpemidler.
Reparationsopgaverne spænder vidt fra de helt simple til de mere komplekse, og kan involvere alle typer genbrugshjælpemidler.
Det kan være alt fra bremsejustering på rollatorer, til specialtilpasninger af el-kørestole.
Alle reparationsopgaverne er vigtige for den enkelte bruger, uanset kompleksiteten.
Opgaverne udføres både i borgers hjem, på kommunens plejecentre og på eget værksted.
Af opgaver kan bl.a. nævnes:
Der kan være flere indgange til at søge stillingen. Det kan være en relevant håndværksmæssig baggrund, men det kan også være en god allround ”gør-det-selv” person.
Det vigtigste for os er ikke baggrunden eller et langt CV. Vi vægter personlighed, alsidighed, evner og kemien mindst lige så højt.
Vi ser dog gerne, at flest mulige af nedenstående kvalifikationer er til stede:
Hjælpemiddelservice varetager alle driftsmæssige opgaver på Vejen kommunes mere end 25.000 genbrugshjælpemidler. Det være sig rengøring, reparation, kørsel, lager, indkøb m.m.
Vi er en arbejdsplads med stor aktivitet, gode kollegaer og en dejlig uformel omgangstone. Vi har mange forskellige arbejdsopgaver og ansvarsområder, men ved fælles hjælp når vi i mål hver eneste dag.
Vi værdsætter det gode arbejdsmiljø, som alle forventes at bidrage til.
Daglige arbejdstider er mandag til torsdag 7.30 – 15.30, fredag 7.30 – 15.00
Afdelingen beskæftiger 11 medarbejdere.
Hjælpemiddelservice er beliggende på Fabriksvej 9A, 6650 Brørup.
Løn: Lønnen fastsættes efter kvalifikationer i henhold til gældende 3F overenskomst (41.01). Startløn i intervallet 31.000 - 33.000 om måneden excl. pension. (15%)
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Depotleder Kim Slotsager, tlf. nr. 30 17 05 63
Åbent hus for interesse ansøgere: Torsdage den 13.8 og 20.8 i tidsrummet 13.00 - 15.30, afholdes åbent hus for interesserede ansøgere.
Her vil det være muligt at få en rundvisning på Hjælpemiddelservice og et indblik i en hjælpemiddelteknikers arbejdsdag.
Er du i tvivl om du skal søge stillingen, så er her muligheden for at blive klogere på jobbet, hjælpemidler og selve arbejdspladsen.
Deltagelse er helt uforpligtende, men vi håber naturligvis at kunne inspirere dig til at søge jobbet efterfølgende.
Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning og skal ske senest dagen før arrangementet.
Tilmelding sker via mail til kjs@vejen.dk med angivelse af dato for deltagelse.