Gruppeledere til Sygeplejen i Vejen Kommune

Vil du stå i spidsen for fremtidens kommunale sygepleje?

I Vejen Kommune er vi i fuld gang med at styrke det nære sundhedsvæsen. Med sundhedsreformen og de kommende ændringer på sundhedsområdet ønsker vi at skabe en endnu stærkere monofaglig sygeplejeorganisation med tæt faglig ledelse, høj kvalitet og attraktive arbejdsfællesskaber.

Vi ser ikke forandringerne som en udfordring. Vi ser dem som en mulighed.

Derfor styrker vi vores ledelsesorganisation og søger to gruppeledere, der vil være med til at forme fremtidens kommunale sygepleje og sikre, at vores sygeplejersker har nærværende og fagligt stærk ledelse tæt på hverdagen.
 

Vi søger:

Gruppeleder for dag- og aftenvagtsteam
Gruppeleder for dag- og nattevagtsteam

Begge stillinger refererer til lederen af Sygeplejen og indgår som en central del af sygeplejens samlede ledergruppe.
 

Dette er ikke et almindeligt lederjob

Du træder ind i en organisation med kompetente sygeplejersker, høj faglighed og stærke ambitioner.

Samtidig står vi over for en ny virkelighed, hvor akutsygeplejen overgår til regionen. Det betyder, at vi skal gentænke organisering, arbejdsgange og samarbejdsformer uden at miste den faglige styrke og sammenhængskraft, der kendetegner Sygeplejen i Vejen Kommune.

Som gruppeleder får du derfor ikke blot ansvaret for en velfungerende drift. Du får en sjælden mulighed for at præge udviklingen af fremtidens sygepleje og være med til at skabe de løsninger, der skal sikre kvalitet, sammenhæng og nærhed for borgerne.

Sygeplejen er en del af Ældre og Rehabilitering, hvor vi i flere år har arbejdet målrettet med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Sygeplejen er en vigtig del af dette arbejde og fokus bliver ikke mindre med implementeringen af sundhedsreformen. 

Vi søger derfor ledere, der kan skabe ro i forandring, retning i kompleksitet og følgeskab gennem relationer.
 

Hvad bliver dine vigtigste opgaver?

Du får en central rolle i at: 

  • lykkes gennem andre, ved at være synlig og tilgængelig for sygeplejerskerne
  • bedrive værdibaseret ledelse
  • skabe sammenhæng mellem politiske beslutninger, strategiske mål og borgernes oplevelse af kvalitet
  • i samarbejde med den øvrige ledergruppe, skabe fælles kultur, der sikrer trivsel, udvikling og faglig stolthed i den samlede sygepleje
  • tage ansvar for den daglige drift og prioritering
  • understøtte høj faglig kvalitet og kompetenceudvikling
  • sikre rehabilitering som en naturlig tilgang i sygeplejen
  • styrke samarbejdet på tværs af faggrupper, teams og sektorer
  • bidrage til et tæt og fagligt udviklende samarbejde med de øvrige ledere i Ældre og Rehabilitering – særligt gruppe- og centerlederne i ældreplejen
  • byde ind i Vejen Kommunes NASA-værdier, som handler om: 
    • Nytænkning, fordi det er sådan, vi lykkes.
    • Anerkendelse. fordi vi ser forskellighed som en styrke.
    • Sammenhæng, fordi vi tror på værdien af at skabe sammen med kollegaer, borgere og virksomheder.
    • Ansvarlighed. fordi det fremmer resultater og arbejdsglæde.


Vi forestiller os

Du er sygeplejerske med klinisk erfaring og har fundet mening i ledelse.

Du ved, at god ledelse handler om mennesker, men du ved også, at tydelighed, struktur og beslutningskraft er afgørende for at skabe resultater.

Du trives i spændingsfeltet mellem drift og udvikling og kan bevare overblikket, når hverdagen er kompleks.


Vi søger derfor en leder, som:

  • har dansk autorisation som sygeplejerske.
  • har en relevant lederuddannelse på minimum diplomniveau, er i gang eller er indstillet på at påbegynde inden for det første år."
  • har erfaring med personaleledelse og faglig ledelse.
  • arbejder anerkendende og relationelt.
  • kan skabe følgeskab og engagement.
  • kan omsætte strategier til konkret praksis.
  • har økonomisk forståelse og blik for ressourceanvendelse.
  • motiveres af at udvikle både mennesker og organisation.


Vi tilbyder

Bliv en del af en ambitiøs og udviklingsorienteret ledergruppe, hvor der er højt til loftet, plads til forskelligheder og en stærk tro på, at de bedste resultater skabes i fællesskab. Lederkollegerne er fysisk tæt på, hvilket giver gode muligheder for sparring, videndeling og fælles ledelsesudvikling. Vi møder hinanden med humor, tillid og ansvarlighed og værdsætter et arbejdsmiljø, hvor der både er fokus på opgaven og på arbejdsglæden.

Du får ledelsesansvaret for en gruppe engagerede og fagligt stærke sygeplejersker, som hver dag gør en forskel for kommunens borgere. Samtidig får du mulighed for at præge udviklingen af den kommunale sygepleje og udvikle dine egne ledelses- og faglige kompetencer.

Vi tror på, at fremtidens sundhedsvæsen skabes tæt på borgerne, tæt på medarbejderne og gennem nærværende ledelse.
 

Er du klar til at sætte dit aftryk?

Kan du se dig selv i denne rolle, glæder vi os til at høre fra dig.

Er du nysgerrig på stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os eller komme forbi til en kop kaffe og høre mere om stillingen, organisationen og mulighederne.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på fuld tid og ønskes besat den 1. december 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 19. oktober 2026 kl. 12.
Samtaler afholdes: 23. oktober 2026.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Leder af Sygeplejen, Pia Appel Hansen, på telefon 30 38 16 54.

Løn – og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Lønniveauet udgør ca. 47.800 kr. pr. mdr. og fastsættes på baggrund af en individuel lønforhandling. Hertil kommer pension.

 


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Kontaktperson:
Pia Appel Hansen leder +4530381654
Tiltrædelse: 1. december 2026 eller efter aftale
Jobområde: Ældreområdet
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00