Grønvangskolen i Vejen søger en lærer til mellemtrinnet. Stillingen er fast og på fuld tid med tiltrædelse fra senest d. 1. december 2024. Stillingen indeholder matematik og eventuelt natur/teknologi. Øvrige fag tilpasses i dialog.
Grønvangskolen er læring for livet.
Med mod til mening og fællesskab, når vi mål.
Grønvangskolen er en skole med ca. 850 elever (inkl. 10. klasse)
Trivsel for elever og medarbejdere er i højsædet
Alle børn og unge i Vejen Kommune har ret til at blive mødt af nærværende og anerkendende voksne. Det er voksne, der inspirerer til fordybelse i nuet samtidig med, at de understøtter trivsel, udvikling og læring.
Alle børn og unge i Vejen Kommune har ret til at indgå i udviklende relationer og meningsfulde fællesskaber. Derfor bliver de mødt af engagerede og ansvarlige voksne. Det er voksne, der gør sig umage for at forstå styrker, potentialer, udfordringer og behov i relationen, fællesskabet og netværket.
Alle børn og unge har ret til fysisk, psykisk og social sundhed. Derfor bliver de mødt af voksne, der er optaget af at styrke børn og unges sundhed. Det er voksne, der både har blik på at understøtte sunde valg hos den enkelte og på at skabe sundhedsfremmende rammer, der hvor barnet/den unge er.
Hvis du har lyst til at vide mere om skolen og dens mennesker, kan du finde os på hjemmesiden: https://gronvangskolen.aula.dk/ eller ringe til skoleleder Claus Holm 30170860 eller afdelingsleder Martin Karkov på 23654344.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning med relevante bilag indsendes senest den 27. oktober 2024. Ansøgere, der udtages til en samtale, kan se frem til en ansættelsessamtale med 1 - 2 medarbejderrepræsentanter, 2 ledelsesrepræsentanter og en repræsentant fra forældrebestyrelsen. Ansættelsessamtaler afvikles den 29. oktober 2024 fra kl. 17.00.