Plejecenter Birkely i Askov søger fast afløser som nattevagt

Kan du holde dig vågen om natten – og trives du med at arbejde selvstændigt?

Så er det måske dig, vi søger som afløser i vågen nattevagt på Birkely.

Birkely er et dejligt og levende hus med 33 skønne beboere, som hver især har forskellige behov. Derfor er ikke to nætter ens. Nogle nætter er der travlt, mens andre giver mere plads til ro og nærvær.

Hvad bliver dine opgaver?

Opgaverne er forskellige og kan blandt andet være:

  • Tilsyn, pleje og omsorg 
  • Hjælp ved toiletbesøg 
  • Praktiske opgaver som eksempelvis vasketøj 
  • At skabe tryghed og ro gennem natten 

Det vigtigste er, at vores beboere får den hjælp og omsorg, de har behov for. Du skal derfor være vågen, synlig og klar til at handle, når situationen kræver det.

Dine kommende kollegaer siger om Birkely:

“Birkely er et lille sted med søde beboere, som vi favner omsorgsfuldt og med et fagligt blik. Vi har et godt sammenhold, er omsorgsfulde over for hinanden og samarbejder godt på tværs af vagtlagene. Det er et rart sted at arbejde.”

Hvem er du?

Din konkrete uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du:

  • Har flere års erfaring inden for pleje og omsorg 
  • Trives med at arbejde selvstændigt 
  • Bevarer roen og overblikket – også når natten bliver travl 
  • Er stabil, ansvarlig og omsorgsfuld 
  • Har lyst til at blive en fast del af huset 

Du bliver tilknyttet som afløser og kontaktet ved sygdom og ferie. Om natten samarbejder du med den udekørende nattevagt og hjemmesygeplejen, når der er behov for det.

Ansøgningsfrist 27. september 2026

Ansættelse hurtigst muligt.

 

 


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Kontaktperson:
Hanne Geertz Centerleder 30170605
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Jobområde: Ældreområdet
Arbejdstid: Deltid under 21 timer
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00