Bygningskonsulent til Vejen Kommune

Ønsker du at arbejde med bygningsvedligehold samt mindre renoverings- og byggeprojekter på kommunale ejendomme? Så er dette job måske noget for dig.

Da en af vores medarbejdere går på pension, søger vi en bygningskonsulent. Som bygningskonsulent får du ansvar for at sikre, at kommunens bygninger er i god stand og fungerer optimalt. Du bliver en vigtig kontaktperson for institutionsledere og tekniske serviceledere i forhold til bygningsdrift, indeklima, brand og andre relevante forhold.

Du bliver ansat i Teknik & Miljø, hvor vi er ca. 90 medarbejdere. Her bliver du en del af det velfungerende område Ejendomme & Byggeri, som består af 14 medarbejdere. Området arbejder blandt andet med vedligeholdelse af kommunens bygninger, nybyggeri, energioptimering, kontraktstyring af rengøring samt tømrer- og håndværksfunktioner, og tekniske service- og pedelopgaver.

Du vil blive en del af et team på i alt 5 bygningskonsulenter, som primært arbejder med vedligeholdelse af kommunens bygninger.

Dine arbejdsområder

Som bygningskonsulent vil du sammen med de øvrige medarbejdere have ansvar for vedligeholdelse og renovering af kommunens bygningsmasse. Derudover vil du selvstændigt skulle varetage mindre byggeprojekter samt om- og tilbygninger.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • gennemføre bygningssyn med henblik på registrering af bygningernes stand og kommende opgaver på de kommunale ejendomme
  • registrere bygningsdata i vores digitale platform
  • planlægge og koordinere vedligeholdelsesarbejde
  • udarbejde udbud og projektere vedligeholdelsesopgaver
  • varetage projektledelse af vedligeholdelsesopgaver samt mindre renoverings- og byggeprojekter
  • styre økonomien for bygningsvedligeholdelsen på egne bygninger.

Dine faglige kompetencer

Vi forventer, at du:

  • har en relevant byggeteknisk uddannelse som byggetekniker, bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende – gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund
  • har erfaring med vedligeholdelse og styring af byggeprojekter
  • har gode kommunikative evner og kan udtrykke dig klart i både skrift og tale
  • arbejder struktureret og har overblik over processerne i byggeriets forskellige faser
  • har en god økonomisk forståelse
  • har lyst og evne til at arbejde i teams på tværs af forskellige fagområder
  • har kendskab til Revit eller AutoCAD.

Har du kendskab til arbejde i en kommune eller anden offentlig organisation, er det et plus, men ikke et krav.

Dine personlige kompetencer

Vi lægger vægt på, at du:

  • er fleksibel, tillidsvækkende og troværdig
  • er serviceminded og ansvarsbevidst
  • arbejder systematisk og struktureret
  • er udadvendt og trives i den daglige dialog med kolleger, borgere og virksomheder.

Vi tilbyder dig

Som medarbejder hos os kan du forvente:

  • spændende og afvekslende opgaver
  • stor indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse
  • et godt samarbejdsklima præget af travlhed, hjælpsomhed og en humoristisk omgangstone
  • gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Kørekort til personbil er påkrævet, da kørsel indgår som en naturlig del af jobbet.

Tiltrædelse den 1. juni 2026 eller efter nærmere aftale.

Praktisk information

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Helle Hammerich Nielson på telefon 79 96 61 56 eller leder Kenneth Rammekjær på telefon 79 96 61 51.

Ansøgningsfristen er onsdag den 15. april 2026 kl. 23.59.

1. samtalerunde forventes afholdt torsdag den 23. april 2026 (uge 17). Eventuel 2. samtalerunde forventes afholdt i starten af uge 18.

Du søger stillingen via Vejen Kommunes hjemmeside ved at klikke på ”Ansøg”. Husk at vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle relevante bilag.


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Kontaktperson:
Helle Hammerich Nielson Fagkoordinator 29676058
Kontaktperson:
Kenneth Juhl Rammekjær +4524435452 Leder af Ejendomme & Byggeri +4579966151
Tiltrædelse: 1. juni 2026 eller efter aftale
Jobområde: Teknik & Miljø
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00