Når strømmen går. Når en bygning brænder. Når en alvorlig hændelse kræver hurtig handling. Så er det afgørende, at planerne virker, samarbejdet fungerer, og organisationen er klar.
Derfor søger vi en beredskabskoordinator, som vil være med til at styrke Vejen Kommunes beredskab og robusthed i en tid, hvor kravene til krisehåndtering og samfundssikkerhed er større end nogensinde.
Du bliver omdrejningspunkt for kommunens arbejde med beredskab og krisestyring i et samarbejde med vores nuværende beredskabsmedarbejder. Du får en central rolle i at udvikle, koordinere og understøtte beredskabsarbejdet på tværs af hele organisationen og i samarbejde med vores samarbejdskommuner samt eksterne aktører som TrekantBrand og Syd- og Sønderjyllands Politi.
Vi søger en kollega, som både kan bevare overblikket, skabe fremdrift og opbygge stærke relationer. En person, der trives med at samle mennesker om en fælles opgave og omsætte planer til praksis. En person, der vil gøre en forskel, før krisen opstår.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
I dag arbejder med beredskab, sikkerhed, krisestyring eller planlægning. Det kan være i en kommune, et beredskab, Forsvaret, politiet, en forsyningsvirksomhed eller en anden organisation, hvor robusthed, koordinering og samarbejde er en vigtig del af hverdagen.
Derudover er det en fordel, hvis du:
Forestil dig et job, hvor dit arbejde er med til at skabe tryghed og sikkerhed for borgere, virksomheder og kolleger i hele kommunen. Som beredskabskoordinator får du en central rolle i et område, der har storpolitisk og ledelsesmæssig bevågenhed, og hvor du får mulighed for at præge udviklingen i de kommende år.
Du bliver en del af en organisation, hvor vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Derfor lægger vi vægt på samarbejde, dialog og ordentlighed. Samtidig får du stor frihed til at planlægge din egen hverdag og tage ansvar for dine opgaver.
Hos os får du:
Du bliver en del af Teknik & Miljø, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe gode løsninger for borgere og virksomheder. Vi er ca. 95 medarbejdere fordelt på seks områder. Du bliver ansat i området Byg & Bolig i Team Byg & Ejendomsdata, hvor der i dag er ni medarbejdere, der varetager opgaver som byggesagsbehandling, BBR og byfornyelse. Beredskabsområdet er allerede forankret i teamet, hvor en kollega varetager dele af opgaven og som du skal samarbejde med. Med denne stilling styrker vi indsatsen yderligere med dedikerede ressourcer på området.
Som en del af Team Byg & Ejendomsdata får du en alsidig hverdag med stor selvstændighed og mange kontaktflader. Du bliver en del af et engageret fællesskab, hvor vi sparrer med hinanden, deler vores viden og arbejder sammen om at skabe udvikling i Vejen Kommune.
Vi tror på frihed under ansvar, fleksibilitet og en god balance mellem faglighed og trivsel. Derfor får du både mulighed for at tage ansvar, udvikle dine kompetencer og sætte dit eget præg på stillingen.
Din arbejdsplads bliver på Rådhuset i Vejen, et moderne hus med åbne kontorlandskaber, en god kantine og en aktiv kunst- og personaleforening. Rådhuset ligger tæt ved både offentlig transport samt motorvejen.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og der tilbydes flekstid.
Ansøgningsfrist fredag den 20. november 2026 kl. 8.00.
Samtaler afholdes tirsdag den 24. november 2026.
Tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. januar 2027.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Byg & Bolig Birgith Hansen, telefon 24 46 17 69.