3 socialrådgivere til familieafdelingen i Vejen Kommune

 

Har du et ønske om at arbejde med udsatte Børn og Unge i alderen 0 – 23 år? 

Vejen kommune søger tre socialrådgivere til familieafdelingen med interesse for målgruppen og ikke mindst mod og lyst til at være med til at den fortsatte implementering af Barnets Lov. 

 

Der er tale om 1 fastansættelse 37 timer ugl. og 2 barselsvikariater ligeledes fuld tid (10 – 12 måneder). 

  • Fastansættelsen vil være forankret i ét af vores Forebyggelsesteam. 
  • Det ene barselsvikariat vil være forankret i vores Anbringelsesteam. 
  • Det andet barselsvikariat vil være forankring i et af vores Forebyggelsesteam. 

 

Din rolle og opgave 

 

Dine arbejdsopgaver i Forebyggelsesteamet vil blandt andet være: 

  • Udarbejdelser af screeninger i henhold til Barnets Lov §18
  • Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser i henhold til Barnets Lov §20 samt udarbejdelse af afdækningsopgave i henhold til Barnets Lov §19
  • Iværksættelse af indsatser i henhold til Barnets Lov §32 
  • Opfølgning af indsatser i henhold til Barnets Lov §95
  • At koordinere og sikre inddragelse af såvel barnet/den unge og familien
  • At koordinere og sikre til den tværfaglige indsats overfor barnet/den unge og familien 
  • At bidrage til den faglige udvikling i afdelingen  

 

Dine arbejdsopgaver i Anbringelsesteamet vil blandt andet være: 

  • Sagsbehandling af anbringelser med/uden samtykke
  • Opfølgning af indsatser i henhold til Barnets Lov §95
  • At koordinere og sikre inddragelse af såvel barnet/den unge og familien
  • At koordinere og sikre til den tværfaglige indsats overfor barnet/den unge og familien
  • At bidrage til den faglige udvikling i afdelingen  

 

Vi forventer af dig at du 

 

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Du har gerne erfaring indenfor myndighedsarbejde med børn og familier, samt kendskab til ICS og DUBU
  • Du evner at varetage myndighedsopgaven med fokus på en inddragende proces i forhold til familien, netværket og samarbejdspartnere, og tør afprøve nye veje
  • Du har en ressourceorienteret og anerkendende tilgang til børn og familier med svære sociale problemstillinger
  • Du arbejder systematisk, struktureret og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Du ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø i afdelingen

 

Vi kan tilbyde 

 

  • En arbejdsplads, der er værdibaseret og lægger vægt på faglig og personlig udvikling. Du kan læse mere om Vejen Kommunes værdier her: Vision, Mission og Værdier - Vejen Kommune
  • Dygtige og engagerede kollegaer og en arbejdsplads i udvikling. 
  • Et meningsfyldt og afvekslende arbejdsliv, hvor din indsats har stor betydning. 
  • Et spændende og udfordrende arbejde med stor frihed under ansvar. 
  • Mulighed for løbende at bidrage til at udvikling og fornyelse af den faglige indsats. 
  • Regelmæssige supervisioner og faglig sparring. 
  • En arbejdsplads med et helhedsorienteret blik, som vægter borgerinddragelse og tværprofessionelt samarbejde højt. 
  • Et udfordrende og spændende arbejde, hvor samarbejdspartnere bl.a. omfatter skoler, dagtilbud, politi, børnehuse mf. 

Myndighedsområdet er per 1.1.25 organiseret med en modtagelse, 4 forebyggelsesteams, et anbringelsesteam, familieplejekonsulenter og en faglig koordinator. Derudover har familieområdet understøttende funktioner bl.a. ift. egenbetaling, kontraktforhandling og juridisk bistand. 

Du bliver en del af en organisation, hvor Familiechefen er nyansat, og hvor der planlægges en nyorganisering i foråret 2026, hvor ungeområdet bliver en del af organisationen. Det betyder, du vil få mulighed for at specialisere dig inden for enten børne – eller ungeområdet. Dog fortsat med afsæt med en sammenhængende børne – og ungepolitik og dermed også tæt samarbejde med de andre områder i Familieafdelingen.  Familie- og voksenområdet er for nyligt blevet delt i 2 chefområder, så du træder ind i en organisation, hvor vi sammen skal forme arbejdsgange og organisationen – med grundlag i det, der fungerer i den nuværende form.

 

Vi ønsker at møde borgerne med et anerkendende perspektiv og sikre at vores indsats gør en positiv forskel overfor udsatte børn og unge. Vi vil også gerne være kendt, som fagligt dygtige medarbejdere der arbejder til gavn for borgeren og som vægter det fællesfaglige samarbejde. Vi ønsker at vores arbejde udføres med tanker på arbejdsfællesskaber, hvor der er fokus på kerneopgaven.

 

Ansættelsesvilkår 

Der er tale om én fast stilling og to barselsvikariater, alle stillingerne er med fleksible arbejdstider med 37 timer pr. uge efter nærmere aftale. 

Stillingerne ønskes besat hhv. 1. januar 2026 for fastansættelsen, og 1. februar 2026 for de to barselsvikariater. 

Arbejdssted: Brørup Områdekontor, Stadionvej 15, 6650 Brørup. 

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 

Vi opfordrer dig til at indsætte referencer i CV, da vi gerne vil benytte os af at indhente disse. Vi indhenter ligeledes straffe – og børneattester. 

 

Ansættelsesforløb 

Ansøgningsfristen er fredag d. 21. november 2025 og vi afholder samtaler den 26. november 2025. 

Ansøg online via knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag samt at anføre, hvilken stillingen der søges til. 

 

Spørgsmål vedrørende stillingerne 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte faglig leder Kasper Ørum 23 48 68 94. Send en SMS og du vil blive ringet op. 

Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Vi glæder os til at læse din ansøgning!


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Kontaktperson:
Kasper Ørum +45 23 48 68 94
Tiltrædelse: 1. januar 2026 (fastansættelse) og 1. februar 2026 (barselsvikariat)
Jobområde: Børn & Familie
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00