1 pædagog søges til et dejligt dagtilbud i Brørup

I Børneborgen, Brørup søger vi pr. 1.10.25 - eller snarest muligt derefter - en pædagog til en fast stilling.

Stillingen er på fuldtid - vi er åbne for dialog om et andet timetal, hvis dette ønskes.

Børneborgen er en kombineret børnehave/vuggestue - med plads til 66 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn. 

Den ledige stilling er i børnehaven. Her er børnene tilknyttet 3 aldersopdelte grupper - samtidig er der en del aktiviteter på tværs af grupperne. Ligeledes er der et tæt samarbejde med vuggestuen.

Vi søger dig, der brænder for at arbejde med børn i 0-6 års området, og vil bidrage til at skabe et dagtilbud for alle børn.

Vi søger 1 pædagog, der sammen med resten af teamet i Børneborgen og resten af Område 1 er motiveret til at skabe de bedste rammer for vores børn. 

Vi har en perle af et dagtilbud - kan tilbyde dig et stort og dejligt hus, et helt fantastisk udeområde og en flok skønne børn, kollegaer, ledelse og forældre, der alle venter på at tage godt imod lige netop dig :o)!

Vi vægter leg, nærvær, den gode relation samt meningsfulde læringsmiljøer højt. Vi forventer, du er stærk i forældresamarbejdet, som er en af vores store værdier. Vi forventer også, du vægter nærvær og omsorg højt, at du kan følge barnets initiativer, er en tydelig voksen og kan være medskaber af gode pædagogiske rammer for alle vores børn.

Vi har en forventning om, at du kan trives i en struktureret og til tider travl hverdag. Er fleksibel, har et godt overblik, er fagligt bevidst samt reflekterende over egen praksis.

Har du spørgsmål eller andet - er du velkommen til at kontakte personale og pædagogfaglig leder Kirsten Houlind på telefon 24758149

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 9. september 2025 kl. 9.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag 11. september 2025

Send gerne ansøgning + cv + uddannelsesbevis samt evt. udtalelser elektronisk ved at anvende knappen ”Send ansøgning”.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Kontaktperson:
Kirsten Houlind Hansen pers.- og pæd.faglig leder +4524758149
Tiltrædelse: 1.10.2025
Jobområde: Børn & Familie
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00