Gruppeleder til Hjemmeplejen i Rødding

Vil du være med til at forme fremtidens hjemmepleje?
Har du flair for ledelse, kan sætte retning og skabe mening, så er du måske vores nye gruppeleder i Hjemmeplejen Rødding.

Vi søger en engageret leder til en spændende stilling, hvor du får ansvar for 35 medarbejdere. Din opgave bliver at stå i spidsen for trivsel, godt arbejdsmiljø og faglig udvikling – og samtidig være med til at implementere den nye ældrelov. Det giver dig en unik mulighed for at præge den Vejen’ske model for fremtidens hjemmepleje.

Om jobbet
Som gruppeleder får du en central rolle i udviklingen af hjemmeplejen. Du bliver en del af et stærkt lederteam med fire lederkolleger og en områdeleder, hvor vi arbejder tæt sammen om fælles opgaveløsning – og giver plads til, at du kan sætte dit præg på Rødding-området.
Du får mulighed for at arbejde med spændende projekter inden for bl.a. velfærdsteknologi, kompetenceudvikling og tværfaglige indsatser. Hos os er der højt til loftet og plads til nye ideer, der understøtter borgernes mulighed for et selvstændigt og aktivt liv.

Vi tilbyder

  • En lederstilling med stor indflydelse og udviklingsmuligheder
  • Et stærkt lederteam med fokus på samarbejde og sparring
  • En arbejdsplads med engagerede medarbejdere og godt kollegaskab
  • Mulighed for lederuddannelse på diplomniveau, hvis du ikke allerede har det
  • Mulighed for ansættelse af vagtplanlægger og faglig koordinator 

Vi søger en gruppeleder, der:

  • Har lyst til at sætte retning og praktisere nærværende ledelse
  • Arbejder anerkendende og tillidsbaseret
  • Har en sundhedsfaglig uddannelse og lederuddannelse på diplomniveau – eller ønsker at tage den
  • Har kendskab til hjemmeplejen og kan sætte faglig retning
  • Har gode IT-kompetencer, struktur og overblik

Praktisk info
Hjemmeplejen i Rødding har lokaler på Plejecenter Enghaven. Personalegruppen består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, elever og afløsere. Du får støtte af disponator, administrativ medarbejder og midlertidig faglig koordinator. 

Stillingen er på 37 timer og ledig fra 1. marts 2026. Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at henvende dig til Områdeleder Bettina Rimdal Tlf. 30 17 04 48 mail: ber@vejen.dk. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.

Ansøgningsfrist d. 25.januar 2026. Ansættelsessamtaler d. 29. januar 2026 fra kl. 12.30.       


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Tiltrædelse: 1. marts 2026
Jobområde: Ældreområdet
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00