Relationelt nysgerrig? Så er det dig, vi mangler på Holtegården - Bo-Områder Socialpsykiatri i Vejen kommune søger medarbejdere til faste stillinger

Bo-områder Socialpsykiatri i Vejen kommune søger nye kollegaer med en social- eller sundhedsfaglig uddannelse til faste stillinger.

Vi søger aktuelt medarbejdere til Holtegården i Rødding med tiltrædelse 1. marts eller hurtigst muligt.

Stillingerne er på 32–37 timer pr. uge efter aftale og indebærer skiftende vagter samt 4 weekendvagter på 12 uger. Derudover kan der forventes ca. 2 ekstra weekender henover året, grundet dækning ved ferie.

Holtegården er et specialiseret socialpsykiatrisk døgntilbud efter Servicelovens §§ 107, 108 og 82c.

Målgruppen består af voksne borgere med massive psykiske og sociale problemstillinger. Borgerne kan have dom til behandling, og der kan forekomme misbrug.

 

Vi tilbyder

• Et arbejde, hvor kerneopgaven er i centrum

• Fleksible arbejdstider

• Forskelligartede opgaver og høj grad af medbestemmelse under ansvar

• Et alsidigt og tværfagligt arbejdsfællesskab

• Fokus på faglig og personlig udvikling

• Supervision, faglig sparring og et stærkt kollegialt fællesskab

• Fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø

• Mulighed for at facilitere undervisning for dine kollegaer

 

Vi søger dig, der…

• Har erfaring med – eller lyst til – at arbejde indenfor socialpsykiatrien

• Er modig, fleksibel og mødestabil

• Har gode IT-kompetencer og gerne kendskab til Nexus

• Kan bringe din monofaglighed i spil og stille undrende, refleksive og forstyrrende spørgsmål, der udvikler den fælles faglige indsats

• Kan arbejde målrettet ud fra borgernes indsatsplaner

• Sætter ordentlighed højt – både i samarbejdet med borgerne og kollegerne

• Tager ansvar og bidrager aktivt til, at hverdagen fungerer

• Ikke går af vejen for hverken rengøring, tøjvask, personlig hygiejne eller køkkentjans, når der er behov for det

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest.

Vi indhenter referencer og opfordrer dig til at indsætte dem i dit CV.

 

Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22. januar 2026 kl. 12.00

Samtaler afholdes: 26. januar 2026 

Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”.

Husk at vedhæfte CV, uddannelsesbevis og relevante bilag.

 

Kontakt:

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Elin Oksen Jørgensen: 29 27 63 86

Afdelingsleder Birte Biel: 24 27 32 75

https://vejen.dk/om-kommunen/kommunen/organisationsplan/

Vi indhenter referencer og vi opfordrer dig til at indsætte dem i dit CV. Straffeattest indhentes ved ansættelse.

Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. 

 


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Kontaktperson:
Elin Oksen Jørgensen
Tiltrædelse: 1. marts eller hurtigst muligt.
Jobområde: Handicap og Psykiatri
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00