Vagtplanlægger med godt overblik og faglig indsigt søges til plejecenter Blomsterengen i Holsted

På blomsterengen er der ca. 45 medarbejdere i 3 vagtlag, der ønsker sig en vagtplanlægger der med overblik, gennemsigtighed og retfærdighed er tovholder på vagtplanlægningen. 

Stillingen er på op til 37 timer i dagvagt hvoraf halvdelen af tiden bruges til vagtplanlægning og halvdelen bruges sammen med kollegaerne til pleje og omsorgsopgaver. Weekendvagt hver 3. weekend. Tiltrædelse snarest muligt dog senest 1. december ´24.

Blomsterengen har 25 boliger hvoraf de 10 er på specialafdelingen. Derudover er der et tilhørende hjemmeplejeområde og en seniorklub. Beboerne på Blomsterengen og borgerne i eget hjem skal have omsorg og pleje og være trygge ved, at de medarbejdere der hjælper dem, er fagligt dygtige. Samtidig lægger vi stor vægt på, at du som medarbejder på Blomsterengen bruger det du har lært, har lyst til at udvikle dig fagligt og bruger dine menneskelige kompetencer. 

Vi er et arbejdssted med stort sammenhold og gode arbejdsfællesskaber. Vi har let til grin og trives bedst i en hverdag hvor vi hjælpes ad med opgaverne.        

Så har du: 

  • Sundhedsfaglig uddannelse – SSA
  • Kompetencer og kendskab til overenskomster og arbejdstidsregler
  • Erfaring med at udarbejde vagtplaner  
  • Kompetencer og kendskab til KMD-opus vagtplan - er en fordel, men ikke et krav
  • Gode IT-kompetencer, struktur og overblik 
  • Lyst til at være med til at udvikling stillingen som vagtplanlægger på Blomsterengen

så glæder vi os til at få en ansøgning fra dig senest d. 24. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Centerleder Inge Marie Kruse på telefon 30 17 13 68.

Dine løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og forhåndsaftaler med henholdsvis DSR og FOA.


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Tiltrædelse: Snarest muligt
Jobområde: Ældreområdet
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00