Nattevagt til Plejecenter Dixensminde, Jels

Vi søger en engageret og kompetent Social- og sundhedshjælper eller en sundhedsfaglig person, som er empatisk, ansvarlig og selvstændig.

Stillingen er på 30 timer om ugen med tiltrædelse den 1.  april 2026

Plejecenter Dixensminde, er en del af Område Syd i Vejen Kommune. Plejecentret har 26 boliger og 2 midlertidige pladser.

Plejecenter Dixensminde kendetegnes ved stor rummelighed, venlighed og høj faglighed i forhold til at kunne agere i en verden, hvor der er mange bolde i luften. 

Vi tager udgangspunkt i borgerens oplevelse og løser indsatserne sammen med borgerne - det kalder vi fokus på kerneopgaven

Vi arbejder ud fra borgernes ønsker om indhold i hverdagen. Vi har fokus på at inddrage hver enkel borger i sit eget liv, hvilket betyder, at vi lægger vægt på, hvad der giver værdi for den enkelte borger. Som en naturlig del af det gode hverdagsliv.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og vægter borgerinvolvering højt, så borgeren altid opnår størst mulig selvstændighed. Vi arbejder i Sekoia, Nexus og tidlig opsporing via triage.

Vi kan tilbyde:

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Mulighed for ansvarsområde på midlertidige ophold
  • Et afvekslende og meningsfuldt job, med stor grad af indflydelse på dit natlige arbejde
  • En arbejdsplads i stor udvikling med et arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed
  • Gode kollegaer med stor faglighed
  • Grundig introduktion og individuel oplæring.
  • Et hus fuld af skønne beboere, pårørende, frivillige og kollegaer

Vi forventer at du:

  • Er uddannet Social- og sundhedshjælper eller anden sundhedsfaglig baggrund 
  • Har gode samarbejdsevner, formår at indgå i et tæt fælles fagligt samarbejde.
  • Kan arbejde selvstændigt, tage ansvar, trives og agere i et miljø med højt til loftet

Humor må du også gerne besidde - det gør hverdagen så meget sjovere. 

Kan du se dig selv i ovenstående, så modtager vi gerne din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe en aktuel straffeattest

Vi forventer at afholde samtaler i uge 8

For yderligere oplysninger kontakt:

Centerleder Anita Hougaard, tlf. 30 17 10 35.

Ansøgningsfrist er den 15. februar 2026 


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Tiltrædelse: 1. april 2026
Jobområde: Ældreområdet
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00