Plejecenter Kærdalens Specialafsnit i Vejen, søger SSA 37 timer om ugen med tiltrædelse senest 01.04.25

Vi mangler en kollega, med lyst til at gøre ”en forskel” og som elsker udfordringer og kompleksitet i arbejdet med mennesker med demenssygdomme og / eller anden hjerneskade, samt medvirke til udredning fysisk, psykisk og socialt.

Du vil blive en del af vores fagligt stærke team, hvor arbejdsglæden står højt på dagsorden. Vi sætter pris på en god dialog og stræber mod, at borger og pårørende oplever et kvalificeret tilbud, med fokus på kerneopgaven: Borger i trivsel.

Er du en person som har god situationsfornemmelse, et godt overblik og kan lide at arbejde med, samt iværksætte pædagogiske tiltag, er det lige dig vi søger.

  • Du vil sammen med dine kollegaer modtage tilbud om faglig vejledning/ supervision, i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, som sikrer, at du føler dig godt klædt på til at løse kerneopgaven.
  • Du vil gennem grundig introduktion tilegne dig viden om borgernes forskellige vaner og behov, og hvilke metoder der skal til, for den gode relation som sikrer løsning af kerneopgaven
  • Du vil blive inddraget i et godt samarbejde på tværs af afdelingen, og få mulighed for at ” tænke ud af boksen i opgaveløsningen”, samt bidrage til fælles inspiration til glæde for beboere og kollegaer.
  • Vi høster af dine succeser i relations arbejdet, og udveksler gerne vores erfaringer med hinanden ud fra personcentreret omsorgsfilosofien.

Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor vi arbejder bevidst på at skabe psykologisk tryghed som et vigtigt element i arbejdsfællesskabet. 

Vi står til rådighed med kompetenceudvikling i forhold til din kompetenceprofil og kommende udvikling inden for psykiatrien, hvor vi bl. a. anvender PAMI, (musikalsk intervention)i pleje/omsorgs opgaver.

Samarbejdet med borgere, pårørende og samarbejdspartnere prioriteres meget højt og der er mulighed for at inddrage en bred vifte af samarbejdspartnere, som støtte for borger og medarbejder 

Specialafsnittet består af to mindre enheder med i alt 16 faste boliger. Derudover er der 1midlertidige pladser, 1 natplads og 1 feriebolig. I tilknytning til afdelingen er der et daghjems tilbud: Seniorklubben Kærdalen, hvor der kommer op til 8 hjemmeboende borgere 4 dage om ugen.

Specialafsnittet er praktiksted for både SSH- og SSA-elever, særligt psykiatrielever. Stillingen består af blandede vagter som kan tilpasses ansøgers ønsker med hensyn til hovedvægten på vagter og individuelle behov også for timetal. Du må gerne skrive dine ønsker i din ansøgning.

Aflønning sker efter gældende overenskomst. Derudover gives et lokalt aftalt tillæg for at arbejde i specialafsnit, og tillæg for aftenvagter afhængig af stillingens sammensætning, i henhold til forhåndsaftale med FOA. 

I din ansøgning bedes du opgive mindst en reference person.

Ansøgningsfrist den 18.2.25 

Vi glæder os rigtig meget til at modtage din ansøgning.

Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til Gruppeleder Sigrid Rindom, Specialafsnittet Kærdalen og Seniorklubben Kærdalen, Område Kærdalen, Vejen Tlf.: 30170595

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Overvejer du at flytte til Vejen? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på flyttilvejen.dk
Frist:
Kontaktperson:
Sigrid Rindom 30170595
Tiltrædelse: 1.4.2025
Jobområde: Ældreområdet
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Telefon: +45 79 96 50 00